Halal-tæsk i luften

Halal-krigen rykker ind på Ekstra Bladet, hvor Morten Messerschmidt (DF) og Rasmus Helveg (R) mødes klokken 14 til rituel slagtning af politiske pointer

Angsten for muslimer eller hensynet til forbrugerne.

Debatten om halal-kød er steghed, og fronterne er særligt markante mellem Dansk Folkeparti og Radikale Venstre.

Se også: Halal-krig på Borgen

- Det er et udtryk for muslimangst og fremmedfrygt - især fra Dansk Folkepartis side. Det bunder ikke i fakta, og jeg synes, at de skulle skamme sig, siger Rasmus Helveg (R) i dagens avis om kravet om obligatorisk mærkning af halalkød.

Lige præcis Rasmus Helveg tager i dag plads i det bedrevidende hjørne, mens Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt tager plads i det fordomsfulde. Ekstra Bladet inviterer nemlig til benhård duel på ord mellem de to kamphaner, og nyhedschef Miki Mistrati bliver kamplederen, der skal tilstræbe en fair fight.

Se også: Mærk dog halalkødet

- Jeg har normalt ikke ret høje tanker om Det Radikale Venstre. Men Rasmus Helveg formår alligevel at reducere mine forventninger yderligere. Det er bizart, at et parti, der engang slog sig op som religionskritisk, lefler for formørket, religiøs middelaldertænkning - ja, vel nærmest trist, siger Morten Messerschmidt til Ekstra Bladet som optakt til dysten.

Du kan se resultatet senere i dag her på siden, hvor vi bringer tv-indslaget. Men du kan allerede nu være med til at kridte stregerne op.

Se også: Her er forskellen på halalslagtning og almindelig slagtning

Hvordan skal Helveg stikke til Messerschmidts fremmedangst - og hvilket spørgsmål skal udstille den radikale bedrevidenhed?

Skriv din kommentar og dit forslag herunder.

Se også: Halal er overalt Halal er overalt

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere