Hvis du har betalt for meget i Skat på grund af fejlberegninger af den offentlige grundværdi, så skal du ikke regne med at se en krone fra staten.
I hvert fald ikke hvis det står til statsministeren.
- Jeg kan ikke love, at de boligejere, der har betalt for meget, får deres penge tilbage, siger Helle Thorning-Schmidt i dag på et pressemøde.
Holger K: Ejendomsvurderingerne har topprioritetVenstre erkender ansvar for ejendomsvurderinger
- Det jeg kan sige er, at vi i regeringen har bestræbt os på at få beregningerne korrekte, siger Helle Thorning-Schmidt, som samtidig kritiserer den forrige regerings skattepolitik på området.
- Jeg forstår godt, at folk synes, det er dybt dybt urimeligt, at der i ti år sad en regering, som ikke reagerede på det her, siger Helle Thorning-Schmidt.
Hun lover, at der fremover bliver sat endnu mere skub på, at Skat finder en bedre model til beregning af ejendomsvurderingerne.