Fire eksempler modbeviser Thornings solcelle-brev: Sat på plads

Det er slet ikke et særsyn, at Rigsrevisionen ser på lovforberedende arbejde, som Thorning og regeringstoppen ellers klagede over i opsigtsvækkende brev. Regeringstoppen bliver blankt afvist af Folketingets præsidium

Thorning bliver afvist af Folketinget sammen med resten af regeringstoppen. (Foto: Jens Dresling)
Thorning bliver afvist af Folketinget sammen med resten af regeringstoppen. (Foto: Jens Dresling)

Statsminister Helle Thorning-Schmidt bliver blankt afvist af Folketingets præsidium, efter hun sammen med Bjarne Corydon (S), Margrethe Vestager (R) og Annette Vilhelmsen (SF) forleden i et opsigtsvækkende brev klagede til Folketingets formand og ikke umiddelbart ville give Rigsrevisionen lov til at undersøge alt, hvad man måtte ønske i solcellesagen.

Den magtfulde regeringstop bliver banket på plads af et enigt præsidium for Folketinget, der ikke vil ændre på, hvordan Rigsrevisionen skal undersøge hullet i solcellelovgivningen, der potentielt kunne have kostet Danmark milliarder.

Se også: Regeringen sår tvivl om undersøgelse af solcellesagen

For det er slet ikke nogen ny begivenhed, at Rigsrevisionen vil have indsigt i, hvordan regeringens lovforberedende arbejde foregår. Det fastslår en udtalelse fra Folketingets præsidium, der har taget stilling til den opsigtsvækkende klage fra regeringstoppen. Faktisk har Rigsrevisionen ved mindst fire andre lejligheder undersøgt lovforberedende arbejde.

- Statsrevisorerne agter at gennemgå sagen som planlagt, lød det fra Folketingets formand, Mogens Lykketoft, der sammen med præsidiet havde holdt ekstraordinært møde om sagen onsdag formiddag.

Lykketoft nægtede imidlertid at indrømme, at præsidiet havde givet en næse til de fire topministre og deres forsøg på at bremse Rigsrevisionen.

- Jeg vil ikke give mig af med at give karakterer til nogen, lød det fra Lykketoft, som havde inviteret til et kort pressemøde på sit kontor på Christiansborg.

Folketinget vil, efter sagen er landet, tage en overordnet drøftelse om fordelingen af opgaverne mellem Rigsrevisionen og Folketinget.

- Den diskussion tager vi gerne uden sammenhæng med solcellesagen, da den kører i sit regi... Jeg synes, at vi har landet sagen fortræffeligt, sagde Mogens Lykketoft.

Se også: Statsrevisorformand: Ministre skal samarbejde Statsrevisorformand: Ministre skal samarbejde

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere