Enhedslisten til Dovne Robert: Har du kun spørgsmål?

'Dovne Roberts Sofavalg': Bølgerne gik usædvanlig højt, da Enhedslistens spidskandidat diskuterede politik med Dovne Robert. Se debatten her

Om under to uger skal danskerne, eller de af dem, som kan lokkes i stemmeboksen, sætte deres kryds ved en politiker på kommunalvalgskortet.

Og for at især københavnerne kan danne sig et indtryk af partierne og deres politikere, inviterer Dovne Robert spidskandidaterne fra de otte siddende partier i Københavns Borgerrepræsentation til politisk debat. Det hele foregår i hans lejlighed på Nørrebro, som enkelte vil kunne genkende fra Ekstra Bladets 24 timer med Robert Nielsen, som det borgerlige navn lyder.

Se også: TV: Få alle højdepunkterne fra 24 timer med Dovne Robert

I dag er det Morten Kabell fra Enhedslisten, Robert har inviteret inden for. Og så kunne man få den tanke, at Robert skulle have lettere ved at enes med en repræsentant fra den yderste venstrefløj end andre politikere længere mod højre. Ikke desto mindre gik det ganske heftigt for sig, da først spidskandidaten var kommet inden for døren.

Stiller selv op
Robert Nielsen stiller selv op til kommunalvalget, men har valgt at gøre det for sin egen liste, der blot bærer navnet 'Dovne Robert', da mediepersonligheden netop ikke mener, den etablerede venstrefløj repræsenterer ham tilfredsstillende.

- Kan du andet end at stille spørgsmål, Robert, spørger Morten Kabell på et tidspunkt i den ophedede debat, da snakken falder på - ja - nødvendigheden af at arbejde. På dette tidspunkt har Robert fået talt sig godt varm og sendt en mindre ordregn af sted mod sin politiker-gæst.

- Jeg har ikke løsningen på alt, Morten, men jeg tror, jeg har nogle løsningsforslag til noget af det, lyder Roberts kontante modsvar.

Se hele debatten mellem Robert og Morten Kabell i indslaget over artiklen

Se også: Dovne Robert til Frank Jensen: Folk behøver ikke yde en skid



Se også: Dovne Robert til DF-leder: Vil du rydde Christiania?



Se også: SF-borgmester til Dovne Robert: Vi er alt for materialistiske

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere