Thorning står til vælger-lussing

Det ligner en opmuntring til Lars Løkke, hvis man skal tro DR's prognose, hvor Venstre står til at blive det største parti i kommunerne.

Lars Løkke kan godt finde sit skæve smil frem igen, hvis de foreløbige målinger holder. Det vil bringe ham styrket ud tve-kampen med Helle Thorning. (Foto: Jens Dresling/POLFOTO).
Lars Løkke kan godt finde sit skæve smil frem igen, hvis de foreløbige målinger holder. Det vil bringe ham styrket ud tve-kampen med Helle Thorning. (Foto: Jens Dresling/POLFOTO).

Selv ikke Enhedslistens kanonvalg ser ud til at give den samlede røde blok et godt kommunal-valg.

Det skriver dr.dk, der har foretaget en exit-prognose med hjælp fra Epinion.

Socialdemokraterne står her til 22,7 procent af stemmerne, hvilket vil være en tilbagegang på otte procentpoint, skriver dr.dk. Holder resultatet stik, vil partiet have mistet hver fjerde vælger.

Venstre kan til gengæld se frem til 26,7 procent af stemmerne, hvilket vil være en fremgang på knap to procentpoint.

I blå blok kan Dansk Folkeparti se frem til 11,7 procent af stemmerne, Konservative 7 procent, mens Liberal Alliance vil høste 3 procent, skriver dr.dk.

Enhedslisten trækker et stort læs i rød blok og står til en markant fremgang fra 2,3 til 8,5 procent. SF vil få 6,6 og blive marginalt større end Radikale Venstre, der ligger til 6,3.

Målingen er blevet til ved at spørge 744 danskere fra 16. november frem til klokken 14.15 i dag.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere