Vestager: Jeg er meget ked af det

Radikales formand er rystet og ked af nyheden om Friis Bachs aftrædelse

Margrethe Vestager (R) siger til TV2 News, at blev meget ked af den nyhed, som udviklingsministeren underrettede hende om i går. (Foto: Per Folkver / POLFOTO)
Margrethe Vestager (R) siger til TV2 News, at blev meget ked af den nyhed, som udviklingsministeren underrettede hende om i går. (Foto: Per Folkver / POLFOTO)

Det var en rystet formand for Radikale, der mødte pressen på Christiansborg, efter nyheden om, at hendes partifælle, udviklingsminister Christian Friis Bach, er på vej hjem fra Mellemøsten for at fratræde som minister.

- Jeg vil gerne have, Christian selv siger det, han har at sige i forbindelse med pressemødet. Jeg er faktisk meget ked af det, det må jeg sige. Jeg vil ikke uddybe det nærmere nu, siger Margrethe Vestager til TV 2 News.

Se også: Radikal om Friis Bach: Jeg er oprigtig trist over det

Indenrigs- og økonomiministeren blev selv underrettet af sin Friis Bach i går formiddag. Få timer senere forlod udviklingsministeren den danske delegation, uden at ville svare på hvorfor.

- Christian kontaktede mig i går formiddag og siden er det gået meget stærkt, siger Margrethe Vestager.

Ifølge Ekstra Bladets kilder trækker Christian Friis Bach sig som minister i dag som en udleder af skandalen om GGGI.

Se også: Engell: Helt afgørende, om Løkke er fedtet ind

I forbindelse med et samråd i oktober bestilte Christian Friis Bach en ’grundig redegørelse’, der skal afdække forholdene i fonden, som Danmark har støttet med 90 mio. udviklingskroner.

Specifik skal den afdække baggrunden for, at Danmark besluttede at støtte GGGI. Desuden skal redegørelsen afdække forholdene i klimafonden frem til oktober 2012.

Det er netop denne periode, som har været omdrejningspunktet for en undersøgelse foretaget af den koreanske rigsrevision. Heri belyses en række tilfælde af misbrug af offentlige midler i GGGI.

På samrådet holdt Christian Friis Bach hårdnakket på, at der ikke var tale om korruption og nepotisme i fonden.

Se også: Løkke om Friis Bach-sag: Jeg bliver som formand



Se også: DF: Det er komisk

Redegørelsen står over for at blive offentliggjort, og den kan meget vel levere oplysninger om GGGI, der er kompromitterende for Christian Friis Bach.

Friis Bachs afgang kommer meget pludseligt. I går afbrød han en længe planlagt tjenesterejse til Israel og Palæstina for at håndtere et indenrigspolitisk spørgsmål.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Christian Friis Bach til sagen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere