Zornig undergraver Vilhelmsen

Lisbeth Zornig Andersen mener, at der var ulig vilkår omkring støttepenge. Derfor må Annette Vilhelmsen finde sig i fornyede anklager om nepotisme i sagen om million-støtten til 'Stemmer på kanten'

Annette Vilhelmsen (SF) er under anklage for nepotisme. (Foto: Jens Dresling)
Annette Vilhelmsen (SF) er under anklage for nepotisme. (Foto: Jens Dresling)

- Det giver os nogle dages forspring.

Sådan lyder ordene fra Lisbeth Zornig Andersen, som dermed erkender, at hun fik særbehandling af SF-formand og socialminister Annette Vilhelmsem.

Dermed får sagen om, hvordan Annette Vilhelmsen gav en million kroner til Lisbeth Zornig Andersens valgprojekt for socialt udsatte, ny næring.

Zornig Andersen fik nemlig at vide, at puljen, som hun skulle søge, var vokset fra én til to millioner kroner, skriver Politiken lørdag.

- Det synes jeg ikke, er lige vilkår, siger Lisbeth Zornig Andersen til avisen.

Se også: Socialminister mistænkes for at tale usandt

Nepotisme-anklage
Samtidig kommer det frem, at Zornigs projekt 'Stemmer på kanten' fik besøg af embedsfolk inden de sendte ansøgningen.

Det fik ingen andre ansøgere, og det er 'pisseærgerligt', siger Zornig Andersen.

Venstres Jakob Engel-Schmidt mener, at Vilhelmsen og Zornig Andersen havde aftalt, at 'Stemmer på kanten' skulle have støtte.

- Annette Vilhelmsen har sikkert været begejstret for 'Stemmer på Kanten'. Den begejstring har fået hende til at tilsidesætte regler om offentlig forvaltning. Det er politisk nepotisme, der er tale om, siger han til Politiken.

Socialministeren afviser anklagen om urent trav, og tilføjer over for Politiken, at hun vil besvare kritikken ved et kommende åbent samråd.

Se også: Venstre-folk uenige om Vilhelmsens millionuddeling



Se også: Lisbeth Zornig presset til at stoppe omstridt bog: Det er ikke det værd

1 af 2 Lisbeth Zornig Andersen erkender, at hun fik særbehandling. (Foto: Torben Stroyer)
2 af 2 Annette Vilhelmsen (SF) er under anklage for nepotisme. (Foto: Jens Dresling)
0 kommentarer
Vis kommentarer