Engell om rokaden: Her er den største overraskelse

Rokaden er nu officiel: Se hvordan Ekstra Bladets politiske kommentator vurderer de nye ministre

FOTO: SOCIALDEMOKRATIET
FOTO: SOCIALDEMOKRATIET


 


Ministerrokaden er nu officiel:

Skatteminister Holger K. Nielsen udnævnes til udenrigsminister.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Karen Hækkerup udnævnes til justitsminister.

Se også: Thorning: Regeringen kommer til at savne Søvndal

Medlem af Folketinget Jonas Dahl udnævnes til skatteminister.

Medlem af Europa-Parlamentet Dan Jørgensen udnævnes til minister for fødevarer, landbrug og fiskeri.

I følge Ekstra Bladets politiske kommentator Hans Engell er rokaden ikke så voldsom, som mange havde ventet.

Rokadens store tabere
Og det betyder også, at vi ikke kommer til at se de store bølgeskvulp i forhold til den hidtidige kurs.

- Det er ikke en rokade, der kommer til at ændre dansk politik, eller meningsmålingerne. Det er sådan en lilleput-rokade.

Se også: Villy: Jeg er lidt vemodig over, at det er slut

Socialdemokraten Dan Jørgensen bliver Danmarks næste fødevareminister, og det er noget af en overraskelse, mener Hans Engell.

- Han er en fabelagtig dygtig politiker. Han er en af de få, der er slået igennem nede i Europaparlamentet, og skabt sig en politisk platform dernede.

- Han er en overraskelse, fordi han er den eneste, der bliver hentet udefra.

Men han mener samtidig, at de store tabere skal findes hos Socialdemokraterne.

- Taberne er den socialdemokratiske gruppe som helhed. At der ikke er en eneste fra gruppen, der rykker ind i regeringen. Det er selvfølgelig en svaghed, understreger hans Engell.

- Der var var nok mange, der troede at de skulle ind i varmen. Vi har en Magnus Heunicke, Rasmus Prehn, John Dyrby, Benny Engelbrecht og hele det hold, som har været stangloyale hele vejen igennem. Så der kommer mukkerier i krogene. Gruppen er blevet kørt fuldstændig over. Helle sætter bare sit eget hold, og sådan er det.

Han kommer på overarbejde
Den mest spændende nye minister bliver ifølge Hans Engell Jonas Dahl.

- Der kommer nogle spændende forhandlinger, hvor Jonas Dahl kommer til at sidde mellem Margrethe Vestager og Bjarne Corydon, og det er altså virkelig et par af de tunge 'gutter'. Det bliver interessant at se, hvor meget han kan sætte sig igennem der. Den tror jeg bliver svær.

Engell havde som mange andre forventet en større rokade, når nu de store ministerposter alligevel var i spil, og et af de partier, der også kunne trænge til frisk blod, var måske De Radikale.

- Det er måske også lidt overraskende, at der ikke sker noget hos De Radikale. Det er jo ikke, fordi de ikke kunne have brug for lidt forfriskning. Vi har en Manu Sareen og en Marianne Jelved, der godt kunne sidde på udskiftningsbænken. Både Martin Lidegaard og Morten Østergaard kunne måske have godt af nogle nye udfordringer.

Et resultat af rokaden bliver også, at den detroniserede kronprins Henrik Sass Larsen igen kommer helt ind i varmen.

Han indtræder som medlem af regeringens økonomiudvalg.

- Han er tilbage i magtens centrum, siger Hans Engell.

Se også: BLÅ BOG: Dan Jørgensen bliver minister for fødevarer



Se også: BLÅ BOG: Holger K. Nielsen nupper sin anden ministerpost



Se også: BLÅ BOG: Karen Hækkerup overtager Justitsministeriet



Se også: BLÅ BOG: Jonas Dahl tager skridtet op som minister

0 kommentarer
Vis kommentarer