Polakker underbetalt med skattekroner

Lønsvindel: Dømt firma har haft projekter for Københavns Kommune

Foto: Mikkel Berg Pedersen
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Med skattekroner fra Københavns Kommune i ryggen har entreprenøren Our House systematisk svindlet polske arbejdere.

Det står klart, efter at der er faldet dom over virksomheden i Arbejdsretten. Kendelsen slår fast, at polakkerne samlet er blevet snydt for 18,8 millioner kr.

En del af disse svindelnumre er foregået på byggerier for Københavns Kommune, hvor Our House har fungeret som underentreprenør.

Læs hele historien i EKSTRA:

Foto: Henning Hjorth Plus Frank om svindelsag: Jeg har det dårligt med det

Det er kommunens økonomiforvaltning under overborgmester Frank Jensen (S), der har ansvaret for kommunens byggeprojekter.

Snydt for 900.000 kr.
Fagforbundet 3F skønner, at polske byggearbejdere i alt er blevet snydt for 900.000 kr. på de projekter, som Københavns Kommune har skudt skattekroner efter.

Der er tale om renoveringen af Sortedamskolen på Østerbro samt nybyggeriet af daginstitutionen Ved Glyptoteket.

Hos 3F mener man, at Københavns Kommune bærer sit klare ansvar i sagen, fordi kommunen ikke har ført tilstrækkelig kontrol med, hvad deres byggekroner går til.

Noget svineri
Frank Jensen slår fast, at der skal slås hårdt ned på social dumping.

- Jeg synes, at det er rigtig godt, at der bliver statueret et eksempel, som kan mærkes. Social dumping er noget værre svineri. Det er med til at underminere det danske arbejdsmarked, hvis det får lov til at udvikle sig, så der skal slås hårdt ned på social dumping, siger han til Ekstra Bladet.

- 3F peger på, at I skulle have indført en kontrolinstans noget før, så I kunne have undgået sager som denne. Har Københavns Kommune været for fodslæbende?

- Tværtimod. Vi er front-runnere. København er den første kommune, der har indført hårde sociale klausuler. Nu indfører vi som den første kommune i Danmark et uafhængigt tilsyn til at sikre, at vi kan rykke ud og med anmeldt tilsyn på byggepladser, men også andre inden for andre brancher.

0 kommentarer
Vis kommentarer