Opbakning til Løkke i frit fald

Ny måling: Rekord-mange vil hverken have Thorning eller Løkke som statsminister

En ny meningsmåling foretaget for Altinget.dk viser, at næsten halvdelen af vælgerne hverken ønsker Helle Thorning-Schmidt (S) eller Venstreformanden Lars Løkke Rasmussen som statsminister efter næste folketingsvalg.

45,4 procent svarer, at de helst ser en anden på statsministerposten efter et valg, hvilket er det højeste tal siden 2005, hvor Altinget.dk startede med disse målinger.

De to duellanter til posten er med andre ord historisk upopulære blandt vælgerne, hvoraf hovedparten altså ønsker en helt tredje person på posten, skriver Altinget.dk.

Løkkes advokat har arbejdet på højtryk for at holde sin klients eftervederlags størrelse hemmelig. (Foto: Jens Dresling) Politik Løkke kæmper for at skjule aflønning

Kun godt hver femte vælger, 20,9 procent, foretrækker Thorning som statsminister efter et valg, mens Lars Løkke dog kan glæde sig over, at 27,4 procent foretrækker Venstrelederen som statsminister.

Læs hele meningsmålingen på Altinget.dk her.

GGGI-sagen giver dog skår i Løkkes glæde. I en tilsvarende måling fra sidste sommer – inden GGGI-sagen kom frem – foretrak 44,1 procent af vælgerne Løkke som statsminister, mens blot 19 procent dengang pegede på Thorning.

Dermed ligger vælgernes opbakning til statsministeren stadig ekstremt lavt, men Løkke rutscher i samme retning.

Voldsomme tal
Overfor Altinget.dk kalder professor ved Københavns Universitet og forsker i dansk politik, Peter Kurrild-Klitgaard, tallene for voldsomme.

- Lars Løkke har en moderat føring på syv procentpoint og er derfor mindre uforetrukken end Thorning. Det er jo til hans fordel, men det er tydeligt, at vælgerne godt kunne tænke sig noget mere at vælge imellem. Det er ganske voldsomme tal, siger Peter Kurrild-Klitgaard til Altinget.dk.

Se også: Derfor kradser S-krisen: Her er alle Thornings lortesager

Af de vælgere, som foretrækker en helt tredje statsminister, peger flest – knap 12 procent af de adspurgte - på Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl.

Derefter kommer den radikale leder Margrethe Vestager med 6,1 procent, mens beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) sniger sig ind på tredjepladsen med opbakning fra 5,3 procent af deltagerne i meningsmålingen.

0 kommentarer
Vis kommentarer