Lars Barfoed gift med partifælle

De Konservatives leder har giftet sig med kæresen Helle Sjelle, som han har været sammen med i et år

Barfoed og Sjelle fejrer bryllupsrejsen på Hawaii. (Foto: Wicole Seu)
Barfoed og Sjelle fejrer bryllupsrejsen på Hawaii. (Foto: Wicole Seu)

Den konservative leder Lars Barfoed har valgt at få papir på kæresten gennem et år, Helle Sjelle, afslører han på sin facebookprofil.

Se også: Sådan valgte Barfoed mellem konen og Helle Sjelle

Den 4. april blev Helle Sjelle og Lars Barfoed gift på Frederiksberg Rådhus, og på den efterfølgende bryllupsrejse på Hawaii blev ægteskabsløfterne også gentaget.





Der var ellers skilsmissedrama sidste år, da Barfoeds ekskone, Vibeke Sylvest, ønskede 'straks-skilsmisse' efter 10 års ægteskab, fordi partiformanden havde været hende utro. Den hurtige skilsmisse blev dog opgivet, og i stedet blev parret separeret.

Men selvom Vibeke Sylvest og Lars Barfoed endnu ikke var officielt skilt, gik der ikke mange måneder før partiformanden offentliggjorde forholdet til den nu 43-årige Helle Sjelle.

Se også: Barfoeds eks om ny kæreste: Jeg er ikke overrasket

- Vi er nået til et punkt, hvor vi også gerne vil gå i byen sammen. Og så ved man jo, at rygterne vil løbe hurtigt. Efter i dag vil man kunne møde os i bybilledet, sagde Lars Barfoed til Billed Bladet tilbage i maj.

Se også: Efter forholdet til Barfoed: Kæresten dropper EU

Den konservative leder blev ellers i efteråret spurgt om eventuelle bryllupsplaner, men det var ikke noget, han gik og tænkte på.

- Det skal I ikke vente på. Det skal jeg nok sige noget om, når jeg vil, og det er ikke lige nu, fastslog Lars Barfoed dengang overfor TV2.

Men siden da er partiformanden altså kommet på andre tanker.

0 kommentarer
Vis kommentarer