Helle om ny reform: Slut med at finde indre ugle

Den nye beskæftigelsesreform sætter uddannelsesforløb for ledige i centrum

Helle Thorning-Schmidt vil gøre op med unødvendig aktivering (Foto: Jens Dresling)
Helle Thorning-Schmidt vil gøre op med unødvendig aktivering (Foto: Jens Dresling)

Statsminister, Helle Thorning-Schmidt, Økonomiminister, Margrethe Vestager, og beskæftigelsesminister, Mette Frederiksen, har i dag fremlagt en ny beskæftigelsesreform.

Helle Thorning-Schmidt blæste også til offensiv mod de meget alternative metoder, der til tider har set dagens lys i debatten om jobcentre og beskæftigelsesindsatsen:

- Det skal være slut med pipfuglekurser og med at finde sin egen indre ugle, lød det bl.a. fra Thorning under pressemødet.

Reformen lægger især op til at sætte den enkelte ledige i centrum. Dermed kan dagpengemodtagerne se frem til mindre bureaukrati ifølge de tre ministre.

- Vi lægger ikke op til en spareøvelse. Men flytter i stedet penge fra noget, som ikke virker så godt til noget, som vi er helt overbevist om vil virke, siger Helle Thorning-Schmidt.

Fokus på uddannelse
Som det ser ud nu, kan arbejdsløse tilbydes uddannelse eller aktivering efter op til et år om jobsøgende. Det vil regeringen ændre, så der ikke går mere end seks måneder.

- Vi vil bruge næsten 500 millioner kroner årligt på uddannelse til arbejdsløse. Der skal bruges flest penge på de personer, som har mindst uddannelse, siger Helle Thorning-Schmidt.

Derudover kommer ledige og ufaglærte over 30 år til at få muligheden for at tage en orlov på to år. Den skal bruges på uddannelse, hvor den arbejdsløse kan få op til 80 procent af dagpengene dækket imens.

- Vi vil målrette uddannelserne til de job, som, vi ved, er der. Det er godt for den enkelte og for virksomhederne, siger Statsministeren.

A-kasserne får mere at lave
Mens unødvendig aktivering skal afskaffes, så skal a-kasserne til at overtage nogle af jobcentrenes opgaver.

- De arbejdsløse oplevet, at den ene hånd ikke ved, hvad den anden gør. Når man skal til samtale om næsten det samme hos både a-kasse og jobcenter, så synes man nok ikke, at indsatsen virker, siger Helle Thorning-Schmidt, der understreger, at det udelukkende er lovens skyld.

Det betyder, at a-kasserne kommer til at få ansvaret for nogle af de stærkere ledige allerede det første halve år, efter folk er blevet arbejdsløse.

- Jobcentrene skal bruge deres ressourcer på de ledlige, der her behov for noget ekstra, siger Helle Thorning-Schmidt.

0 kommentarer
Vis kommentarer