Ny afsløring af Løkke og co: Venstre skjulte hemmelig sponsor

Kopenhagen Fur og minkavlerne har givet 70.000 kroner i hemmelig partistøtte, som ikke fremgår af det officielle regnskab

Venstre har skjult partistøtte fra Kopenhagen Fur i deres 2012-regnskab. (Foto: Jakob Jørgensen)
Venstre har skjult partistøtte fra Kopenhagen Fur i deres 2012-regnskab. (Foto: Jakob Jørgensen)

Venstres venner i landbruget har i den grad givet partiet en hjælpende hånd i 2012.

Således har minkavlernes selskab Kopenhagen Fur givet et hemmeligt bidrag til Venstre på 'over' 20.000 kroner i 2012. Sponsoratet fra Kopenhagen Fur fremgår ikke af parti-regnskabet som bidragyder, erkender Venstres partisekretær Claus Richter i et brev til Indenrigsministeriet. Alle donorer, der giver over 20.000 skal ellers ifølge partistøttelovgivningen stå opført i regnskabet. Ifølge pressechefen for Kopenhagen Fur Sander Jacobsen var der tale om et beløb på omkring 70.000 kroner.

Venstre har efter Ekstra Bladets afsløring af Lars Løkke Rasmussens parti-betalte tøj til 152.000 kroner - købt i løbet af ti måneder i 2010 og 2011 - gennemgået deres bogholderi. Den 20 maj - en hel uge efter afsløringen - har Claus Richter røbet bidraget fra pelsdyravlerne i et brev til Indenrigsministeriet, som Ekstra Bladet er i besiddelse af. Venstre modtager hvert år over 25 millioner kroner i partistøtte.

Foto: Jakob Jørgensen Dansk politik Ny bilagsbombe under Løkke: Fik tøj og sko for 152.000



Lars Løkke får mange spørgsmål om sit tøj. (Foto: Martin Lehmann) Tæt på Overblik: Løkkes nye bilagssag



Dansk politik Løkke: Tøjet er betalt



Løkkes familierejse er problematisk, vurderer ekspert i foreningsret. (Foto: Tariq Mikkel Khan) Dansk politik Juraprofessor: Mallorca-ferie er problematisk

Ifølge Ekstra Bladets kilder har en sponsor fra landbruget dækket en meget stor del af tøjregningen med tilbagevirkende kraft i netop 2012. Venstre-toppen har ifølge Jyllands-Posten og Politiken selv oplyst ved forretningsudvalgsmødet i sidste uge, at en sponsor har dækket en del af tøjregningen.

Det ændrer imidlertid ikke på, at Lars Løkke er fuldt skattepligtig af tøjets værdi, såfremt Kopenhagen Furs bidrag efterfølgende har betalt for tøjet, der blev købt i 2010 og 2011 i den eksklusive tøjforretning Zornig på Frederiksberg.

Lars Løkke Rasmussens egen forklaring har lydt, at han har købt 'betydelig meget' af det indkøbte tøj. Løkke har dog ikke villet svare på, hvor meget han har givet for tøjet, eller hvornår det er købt.

Claus Richter har ikke reageret på Ekstra Bladets henvendelser, men vi arbejder på sagen.

Læs de afslørende dokumenter i morgen i Ekstra Bladet og på Ekstra.

0 kommentarer
Vis kommentarer