LIVE-TV: Følg Helle Thornings regeringsrokade

Regeringsrokade nummer syv på under tre år finder sted i dag. Ekstra Bladet er med hele vejen med direkte tv

Helle Thorning-Schmidt er ved at gøre regeringsrokader til en hverdagsbegivenhed.

I dag står den på to ministeroverdragelser og et besøg hos Kronprinsen på Amalienbrog.

Frederik passe tjansen som regent, fordi regentparret Dronningen og Prins Henrik er på rejse med kongeskibet Dannebrog i det Vestjyske. I dag besøger de Ringkøbing.

Dagens program starter når statsministeren, afgående økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager, hendes aftager Morten Østergaard og ny skatteminister Benny Engelbrecht ankommer til det royale hovedkvater Amalienborg kort før middag.

Her er spørgsmålet om Margrethe Vestager vitterlig ankommer på cykel, eller om hun har fået mere magelige vaner.

Sendeplan
Klokken 12 sender Ekstra Bladet live, når Helle Thorning-Schmidt kommer ud og præsenterer sine to nye ministre.

Senere på eftermiddagen skal vi tage afsked med Margrethe Vestager, som nu for alvor er ved at være fortid i Christiansborg-politik.

Hun overdrager sit ministerium til Morten Østergaard klokken 13:30, hvorfra Ekstra Bladet sender direkte tv. Mon den ellers så afmålte Vestager her ender med er knibe en tåre?

Klokken 15 er det så Benny Time, når den åbent mundede tidligere forbruger- og erhvervsordfører Benny Engelbrecht bliver kastet for embedsmændene i det teknisk tunge Skatteministerium.

Her kan vi nok forvente en kæk kommentar fra afgående minister Morten Østergaard, der i 2010 bankede Benny Engelbrecht retorisk ned, da han forlangte ministersvar omkring DR's betændte sms-afstemningen.

0 kommentarer
Vis kommentarer