Annonce:
Annonce:

Smukke Per og prins Joachim

Enhedslistens Per Clausen kan komme ekstra tæt på prins Joachim, hvis han bliver medlem af Folketingets Præsidium

Ifølge Per Clausen (th.) er det lettere for Enhedslisten at indgå finanslov med finansminister Bjarne Corydon end at få ham i skjorte og slips. Han foretrækker mørk jakke og mørk t-shirt. (Foto: Lars Krabbe)
Ifølge Per Clausen (th.) er det lettere for Enhedslisten at indgå finanslov med finansminister Bjarne Corydon end at få ham i skjorte og slips. Han foretrækker mørk jakke og mørk t-shirt. (Foto: Lars Krabbe)
Annonce:
Følg Politik

Når den kongelige familie i morgen ankommer til Folketingets åbning på Christiansborg ved middagstid, vil Enhedslistens Per Clausen gå og være lidt små nervøs.

Selv om han og Enhedslisten principielt går ind for afskaffelse af kongehuset, så er princippet ikke mere håndfast end, at han gerne i fremtiden vil mænge sig med de kongelige, hvis han skulle blive medlem af Folketingets Præsidium.

Præsidiet består af fem medlemmer. Formand Mogens Lykketoft (S), 1. næstformand Bertel Haarder (V). 2. næstformand Pia Kjærsgaard (DF), 3. næstformand Lone Loklindt (R) og 4. næstformand Steen Gade (SF).

De fem skal tage imod dronningen, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary og prins Joachim og følge dem op til deres pladser, mens prinsesse Marie og prinsesse Benedikte bliver fulgt af ledende embedsmænd fra Folketinget.

Lodtrækning

Annonce:

Når de kongelige har sat sig, skal Folketingets medlemmer vælge fem medlemmer til præsidiet, og her kommer Per Clausen - der lyder kælenavnet Smukke Per på Christiansborg - på banen.

Efter SF har mistet Jesper Petersen, Astrid Kragh og Ole Sohn til Socialdemokraterne samt Ida Auken til Radikale, er SF og Enhedslisten blevet lige store med hver 12 medlemmer.

Derfor skal SF og EL trække lod om, hvem der skal være 4. næstformand.

Smukke Per og Joachim

Hvis Per Clausen vinder, skal han i stedet for Steen Gade følge prins Joachim ud efter statsminister Helle Thorning-Schmidts åbningstale.

– Skal du nu til at mænge dig med de kongelige?

– Det har jeg ingen planer om. Enhedslisten går fortsat ind for, at vi skal nedlægge kongehuset, men da vi ikke har flertal, følger vi de regler, der er, siger Per Clausen.

– Hvis du bliver medlem af præsidiet, skal du så møde op i skjorte og slips?

Annonce:

– Jeg har ikke fået at vide, at der skulle være et særligt påklædningsregulativ. Derfor møder jeg op i min pæne mørke jakke, og inden under har jeg en nydelig mørk t-shirt.

– Falder du så ikke lidt uden for? Jeg husker, at SF’s Aage Frandsen (der også var kendt for aldrig at gå med slips, red.) i 2004 som 4. næstformand stillede i jakke og slips, da han skulle modtage den kongelige familie?

– Det er en af forskellene på SF og Enhedslisten. Jeg ændrer ikke tøjstil, hvis jeg skulle komme i præsidiet.

– Jamen, du har da før haft jakke og slips på i forbindelse med FN’s generalforsamling i New York?

– Ja, det er rigtigt. Det skete i 2009. Det var en meget ubehagelig oplevelse. Jeg havde fået at vide, at vi skulle have jakke og slips på i USA, og så så jeg til min skræk, at der var andre i den danske delegation, der var mødt op uden slips. Det var ikke rart.

– Hvornår ser vi dig i skjorte og slips på Christiansborg?

Annonce:

– Jeg tror, det bliver nemmere at lave finanslov med finansminister Bjarne Corydon (S) end at få mig i skjorte og slips, lyder det fra Smukke Per, der glæder sig til at hilse venligt på prins Joachim, hvis han skulle vinde dagens lodtrækning.

Kommer for sent?

Enhedslistens folketingsmedlemmer holder gruppemøde i morgen fra kl. 10-12, hvor der er gudstjeneste for Folketingets medlemmer. På mødet skal de 12 folketingsmedlemmer bl.a. drøfte, om de fortsat først skal komme ind i folketingssalen, når den kongelige familie har sat sig i deres loge. Gruppeformand Stine Brix går ind for, at Enhedslistens skal gøre, som de plejer - altså komme for sent.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: