Annonce:
Annonce:

LA fik nej og atter nej til finanslovmøde med Corydon

Ikke overraskende var finansministeren ikke med på Liberal Alliances offentlige minusvækst på finanslovmøde

Der blev ikke nogen aftale til Anders Samuelsen og de andre fra LA, da de holdt møde med finansministeren om den kommende finanslov. (Arkivfoto: POLFOTO)
Der blev ikke nogen aftale til Anders Samuelsen og de andre fra LA, da de holdt møde med finansministeren om den kommende finanslov. (Arkivfoto: POLFOTO)
Annonce:
Følg Politik

Liberal Alliance og regeringens politik går ikke ligefrem hånd i hånd.

Derfor var der tyndet ud i det finanslovudspil, som Liberal Alliances formand, Anders Samuelsen, havde under armen, da han onsdag eftermiddag for første gang skulle snakke finanslov med finansminister Bjarne Corydon (S).

Men den liberale formand blev mødt med et nej, nej og atter nej på det såkaldte sættemøde i Finansministeriet.

- Regeringen er ikke villig til at acceptere vores synspunkter om, at det er dybt uansvarligt at køre med et underskud på 60 milliarder kroner om året, hvor vi trods alt vil gøre det 10 milliarder kroner mindre. Den ville de ikke købe, siger han efter mødet.

- Det lød heller ikke som om, at tiden var inde til at lette skatten. De lyttede til vores forslag, tog flittigt med noter, og som altid foregik det i et godt humør, siger Samuelsen.

Det var dog ikke den store overraskelse, at Corydon ikke købte Liberal Alliances økonomiske politik. Oppositionspartiet og regeringen ligger nemlig langt fra hinanden på den økonomiske front.

Liberal Alliance ønsker som det eneste parti offentlig minusvækst på 1,5 procent, mens regeringen vil øge det offentlige forbrug med 0,8 procent.

- Vi foreslår blandt andet en lille besparelse i den offentlige sektor. Vi vil lette skatten i toppen og bunden med tre milliarder hver, og så skal det være gratis at køre over Storebælt, siger Anders Samuelsen.

Efter mødet sætter partiformanden da også spørgsmålstegn ved, om Liberal Alliance er med i den samlede finanslovaftale.

- Der er en masse delaftaler, der skal laves, fordi vi er forligsparter på forskellige områder. Men regeringen vil højst sandsynligt lave en aftale med venstrefløjen, og det synes jeg, er synd for Danmark, siger han.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Med jobcentrene har politikerne skabt en mur mod den sunde fornuft
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: