Hærværket mod Folketingets politiker-kollegie i Tordenskjoldsgade, København, får ikke tidligere chef i PET Hans Jørgen Bonnichsen lige så meget op at køre over sikkerhedstruslen som Søren Pind (V).
Pind skriver på sin Facebook-profil, at politiker-kollegiet gør det nemt for terrorister at slå til. Men ifølge Bonnichsen er danske politikere ikke en særligt udsat gruppe.
Pind om politiker-ghetto: Gør det nemt for terrorister
- Generelt kan vi sige, at politikere ikke er mere udsatte end du og jeg, siger den tidligere PET-chef til Ekstra Bladet og fortæller, at han kun kan komme i tanker om to attentater mod danske politikere:
Pia K. om politiker-hærværk: Man føler sig groft krænket
- Vi skal helt tilbage til Estrups tid for at finde et direkte attentat (1885, red.). Og så har vi selvfølgelig de episoder, der relaterer sig til Pia Kjærsgaard, siger han.
Politikere om hærværk: De skulle have en røvfuld
- Er det problematisk rent sikkerhedsmæssigt at have en del politikere boende i den samme ejendom?
- Vi lever i en verden, hvor folk giver deres mening til kende. For nogens vedkommende desværre på udemokratisk vis. Det er ikke første og sidste gang, man ser hærværk. Det har man set flere gange, blandt andet i forhold til Socialdemokratiets hovedkvarter, siger Bonnichsen og fortsætter:
- Det er PET’s opgave, at de udemokratiske metoder ikke udvikler sig, så de bliver et problem.
EL efter hærværk: Fornuftigt at sætte fokus på boligmangel
Bonnichsen: PET vurderer nu sikkerheden
Den tidligere PET-chef vurderer, at hærværket vil få PET til at vurdere, om sikkerheden ved ejendommen i Tordenskjoldsgade er god nok:
- Når der foregår hærværk som nu, så går man selvfølgelig ind og vurderer, om der er grund til at foretage en ændring.
Politikere udsat for hærværk: Korrupte svin
Folketingets ejendom i Tordenskjoldsgade blev i går udsat for hærværk. Der blev bl.a. skrevet 'korrupte svin' og 'boliger til alle' på bygningens facade, ligesom flere vinduer blev smadret.