Annonce:
Annonce:

Lene Espersen stopper i politik

Den konservative politiker har fået et tilbud, som hun ikke kunne sige nej til

Lene Espersen forlader Det Konservative Folkeparti (Foto: Jens Dresling)
Lene Espersen forlader Det Konservative Folkeparti (Foto: Jens Dresling)
Annonce:
Følg Politik

Hun har været en del af den konservative folketingsgruppe i 20, men nu er det slut.

Lene Espersen siger nemlig endegyldigt farvel til dansk politik.

- Hvis I havde spurgt mig for halvanden måned siden, ville jeg have sagt, at det at være politiker er et kald. Men jeg er blevet kontaktet af en headhunter, som sagde, at nogen var interesserede i at tilbyde mig et job i det private erhvervsliv, siger Lene Espersen til Jyllands-Posten.

Fremover kan hun altså kalde sig administrerende direktør i Danske Arkitektvirksomheder, der er en brancheorganisation for cirka 730 arkitektsvirksomheder.

Har ikke selv været ude med lygten
Lene Espersen tiltræder sin nye post 1. december, men hun understreger, at hun ikke selv har ledt efter et nyt job, selv om det kan virke som en hurtig vej ud af politik.

Hun tilkendegiver dog, at timingen for jobskiftet kunne være bedre.

Annonce:

- Vi har med Søren Pape fået en partiformand, som jeg er 100 procent overbevist om vil løfte opgaven. Der er på ingen måde tale om en synkende skude, siger hun til mediet.

Lene Espersen forlader dermed posten som politisk ordfører for partiet. Hun er derudover tidligere justitsminister, økonomi- og erhvervsminister, udenrigsminister og formand for partiet.

Møde onsdag
Den erfarne politiker er sikker på, at partiet nok skal klare sig uden hende.

- Jeg håber da, de kommer til at savne mig. Men der er ikke noget parti, der ikke kan undvære en enkeltperson, siger hun til Jyllands-Posten.

De Konservatives formand, Søren Pape, vil onsdag diskutere situationen med resten af folketingsgruppen.

- Det er jo altid ærgerligt, når et mangeårigt medlem vælger at stoppe, og det svækker jo ethvert parti, når det mister erfarne kræfter, siger Søren Pape til avisen.

Det bliver ifølge Jyllands-Posten 32-årige Daniel Rugholm, som skal afløse Lene Espersen i Folketinget. Han er lige nu viceborgmester i Hjørring Kommune.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
LIGE NU

Mere fra Ekstra Bladet+

Nej tak, Søren Pape - du skal ikke være statsminister
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: