Annonce:
Annonce:

Corydon smører Johanne med én lille milliard kroner

Regeringen, SF og Enhedslisten er tilsyneladende ved at løse en af de store knaster i årets finanslov

Johanne Schmidt-Nielsen i samtale med Bjarne Corydon (Arkivfoto: Polfoto)
Johanne Schmidt-Nielsen i samtale med Bjarne Corydon (Arkivfoto: Polfoto)
Annonce:
Følg Politik

Finansminister Bjarne Corydon (S) har fundet en sæk penge, som han vil forsøge at lukke munden på Johanne Schmidt-Nielsen, Pia Olsen Dyhr og resten af Enhedslisten og SF med.

Regeringen vil nemlig tage omkring 700 millioner kroner fra tilbagebetalt EU-kontingent. De skal betale for ekstra asyl-udgifter, erfarer Ekstra Bladet.

Beløbet dog kan via forskellige kasser blive endnu større og komme op imod én milliard kroner, lyder det fra kilder tæt på forhandlingerne.

Samtidig står det klart, at regeringen har lovet de røde partier ikke at røre penge, som går til nødhjælp.

I stedet skal der skæres omkring 1,8 milliarder kroner på handels relaterede projektet samt til lande, hvor styret ikke er demokratisk.

Annonce:

De to partier på venstrefløjen har i den seneste tid været stærkt utilfredse med, at regeringen ville tage penge fra verdens fattigste til de op imod 20.000 asylansøgere, som ventes til Danmark alene i år.

Regeringen og de røde partier kan nå en aftale om finansieringen af de ekstra asyl-udgifter allerede mandag aften.

Aften-forhandlinger
Den model forventes at blive lagt på bordet mandag aften, når udviklingsminister Mogens Jensen (S) deltager i finanslovforhandlingerne.

Pengene kommer fra den såkaldte EU-refusion, der kommer efter en korrektion i EU's regnemetoder. Her har Danmark de seneste år betalt for meget til EU, mens blandt andet Storbritannien har betalt for lidt og nu får en ekstraregning.

Dermed bliver det formentlig væsentligt lettere for regeringen at nå til enighed med SF og Enhedslisten.

Regeringens støttepartier har meddelt, at de er klar til at finde et mindre beløb på udviklingsbistanden, hvis det vel at mærke kan ske på en måde, som ikke rammer verdens fattigste.

Annonce:

I stedet har SF og Enhedslisten kig på ordninger i udviklingsbistanden, som i højere grad er til gavn for dansk erhvervslivs mulighed for at skabe vækst.

På forhånd så det dog svært ud at finde 2,5 milliarder kroner på den type ordninger. Men hvis beløbet bliver væsentligt reduceret ved hjælpe af penge fra EU-kontingentet, kan det åbne for, at parterne snart finder en løsning.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Hun vil død og pine med i en regering
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: