Støjberg besøger ghetto

Tirsdag besøger integrationsminister Inger Støjberg den fynske ghetto Vollsmose sammen med ministerkollegaer fra de nordiske lande

Inger Støjberg var i Mjølnerparken i marts, da regeringen præsenterede ghettoplanen. Foto: Jonas Olufson
Inger Støjberg var i Mjølnerparken i marts, da regeringen præsenterede ghettoplanen. Foto: Jonas Olufson

Beboerne i Vollsmose får tirsdag fint besøg.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg lægger nemlig vejen forbi den meget omtalte fynske ghetto.

Det gør hun sammen med en række nordiske ministerkollegaer. Både den islandske justitsminister Sigríður A. Andersen, den svenske migrationsminister Helene Fritzon og to norske ministre: justitsminister Tor Mikkel Wara og integrationsminister Jan Tore Sanner.

Ministrene vil diskutere udfordringer og løsninger i ghettoområder. Det sker i forbindelse med, at Danmark i år har formandskabet for det nordiske samarbejde på højt niveau for flygtningespørgsmål (NSHF).

Vollsmose defineres af regeringen som et af de 16 hårdeste ghettoområder i Danmark.

I sommer valgte politiet at indføre en visitationszone i Vollsmose efter flere skudepisoder.

Ikke den første
Støjberg er ikke den første toppolitiker, der har fundet på at besøge Vollsmose. I januar 2017 besøgte Lars Løkke Rasmussen Vollsmose. Her fik han stor kritik, da han gav hånd til lederen af banden Black Army, Mohammed Dabbas.

Også Radikale Venstres formand, Morten Østergaard, har stiftet bekendtskab med den odenseanske ghetto. Han skiftede nemlig i februar i år kontoret på Christiansborg ud med en lejlighed i Vollsmose.

Se også: Efter to besøg i virkeligheden: Morten Østergaard skifter politik

Ghetto-plan
Vollsmose er en af de ghettoer, der er omfattet af den store ghetto-plan, der har til formål at udrydde ghettoer i Danmark.

Regeringen præsenterer 'Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030' i Mjølnerparken på Nørrebro i København. Foto: Jonas Olufson. Dansk politik - 1. mar. 2018 - kl. 15:01 Overblik: Sådan vil Løkke udrydde ghettoer

Derudover er det ikke mere end to uger siden, at Odense Byråd besluttede at op mod 1000 almene boliger skal rives ned i Vollsmose. I stedet skal der bygges studie- og ældreboliger.

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger vil en gruppe fra en lokal beboerforening lave en demonstration mod nedrivningerne af de almene boliger i forbindelse med ministerens besøg.

Se også: Overraskede indbyggere: Vil de rive vores hjem ned?

Se også: Beboerformand: Nedrivninger i Vollsmose løser ikke udfordringer

Klokken 14-15 vil Støjberg og de andre ministre være at finde i Vollsmose.

40 kommentarer
Vis kommentarer