Annonce:
Annonce:

Løkke vil gøre det lettere at tiltrække udenlandsk arbejdskraft

Virksomheder, der ønsker at hente arbejdskraft uden for EU, skal have bedre vilkår, mener Løkke. S er uenig.

Annonce:
Følg Politik

Udenlandsk arbejdskraft fra lande uden for EU er en guldgrube for Danmark.

Men en række regler - heriblandt især beløbsordningen - spænder ben for, at Danmark kan tiltrække flere.

Sådan lyder det fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), der tirsdag er inviteret til at holde tale under Dansk Industris topmøde i koncerthuset Tap1 på Amager.

Beløbsordningen fastslår, at udlændinge uden et EU-statsborgerskab skal anskaffe sig et arbejde med en årsløn på mindst 418.000 kroner, før vedkommende må komme til Danmark for at arbejde og bo.

Men det er alt for højt sat, mener statsministeren.

- Det var en stor fejl og en trist beslutning, at partier uden om regeringen hævede beløbsgrænsen.

- Jeg vil gå den modsatte vej. Sætte beløbsgrænsen ned på en intelligent måde, siger Lars Løkke.

Annonce:

Arbejdsomme udlændinge fra lande uden for EU bidrager samlet set med omkring halvanden milliard kroner hvert år til de offentlige kasser.

Det er penge, som direkte kan bruges til bedre uddannelse, erhvervsvilkår og velfærd, lyder det fra statsministeren.

Men står det til Socialdemokratiet, så bør der ikke pilles ved beløbsgrænsen.

Danmark skal i stedet holde fast i at finde arbejdskraft inden for EU's grænser ved at opsætte jobcentre i Sydeuropa.

Det siger partiformand Mette Frederiksen, der ligeledes er blandt talerne under mødet i Tap1.

- Jeg synes det er paradoksalt, at når der mangler arbejdskraft i nord, og der er arbejdskraft i syd, at vi så ikke tænker mere i at få unge fra Spanien til Danmark.

- Hellere kigge inden for Europa end uden for Europa, siger hun.

Men det er ikke nok kun at søge efter arbejdskraft inden for EU, mener statsministeren.

- Jeg er ikke uenig i, at Danmark skal drage fordel af det indre marked, hvor der er fri bevægelighed for arbejdskraft.

Annonce:

- Jeg siger bare, at det kan ikke gøre det alene. Vi bliver nødt til at gøre noget andet også og vende blikket ud, siger Lars Løkke Rasmussen.

Af den grund ønsker regeringen i den nærmeste fremtid at fremlægge et konkret udspil, der skal skabe bedre vilkår for at rekruttere udenlandsk arbejdskraft.

Det skal blandt andet indeholde en "modernisering af positivlisten".

Det er listen over de job, hvor der er mangel på højt kvalificeret arbejdskraft i Danmark, og som kan besættes af udlændinge uden for EU's grænser.

- Positivlisten over de stillingsbetegnelser, man må rekruttere til, omfatter kun højtuddannet arbejdskraft. Men danske virksomheder mangler også folk som smede eller industriteknikere, siger statsministeren.

Desuden ønsker han at afbureaukratisere forløbet bag rekruttering af arbejdskraft.

- Jeg mener, vi har brug for en langt mere smidig og balanceret fast track-ordning, siger han.

- Langt ind i fagbevægelsen er der forståelse for, at der ikke må være for meget bureaukratisk bøvl for virksomhederne, når de vil ansætte kvalificeret arbejdskraft udefra, siger Lars Løkke Rasmussen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*

DAGENS EKSTRA BLADET+

Annonce:
Nyttig idiot for islamister
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: