Drama om kæmpe sports-spareplan: Anklager DR for aftalebrud efter bare 24 timer

Dansk Folkeparti langer kraftigt ud efter DR, som i fremtiden vil spare de daglige sportsnyheder væk på tv og radio

Maria Rørbye Rønn fortæller her, hvor der skal spares.

De massive besparelser i DR kommer i fremtiden til at gå benhårdt ud over sporten, som mister de daglige sportsnyheder på tv og radio. Sådan lød det dystre budskab i går til danske sportsinteresserede fra generaldirektør, Maria Rørbye Rønn.

Men det er decideret aftalebrud i forhold til den public service-aftale, som var underskrevet blot aftenen forinden. Det mener Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus, der har været instrumental i at stille flere af de krav, som er endt i public service-aftalen.

- Vi mener, at det her er et brud på aftalen. I selve aftalen står, at DR skal have en bred dækning, og at der skal være 'alsidighed i dækningen i sportsnyheder, transmissioner og dokumentarer.' Og det er altså svært at sikre alsidighed i dækningen af sportsnyheder, hvis man ikke laver sportsnyheder, siger Morten Marinus til Ekstra Bladet.

Morten Marinus anklager DR for aftalebrud. Foto: Jens Dresling
Morten Marinus anklager DR for aftalebrud. Foto: Jens Dresling
 

Medieordføreren forklarer, at han nu vil sende en skrivelse til kulturminister Mette Bock samt tage kontakt til DR's bestyrelse for at få dem til at forklare sig.

- Og hvis Mette Bock ikke vil det, så må vi se, hvad DR svarer, og hvad vi så skal.

- Men er det her ikke bare en dårlig undskyldning fra Dansk Folkeparti, som har krævet, at der skal spares massivt på DR? Det vil jo have konsekvenser?

DR Byen. Pressefoto Dansk politik - 18. sep. 2018 - kl. 10:07 Officielt: DR lukker og slukker for seks kanaler

Spare-agent 007, Maria Rørbye Rønn, nedlægger op mod 400 stillinger i DR, men hun beholder sin løn på 3,8 mio. kr. Foto: Tariq Mikkel Khan. Politik Kritik af DR-boss' million-hyre: Nægter at gå ned i løn

- Vi er helt med på, at der skal spares. Og at DR har meldt ud, at der ikke kommer Champions League-håndbold, det er helt fint. Men vi havde ikke i vores vildeste fantasi forestillet os, at det var daglige sportsnyheder, der blev sparet væk, siger Morten Marinus.

Målløs
Dansk Folkeparti er ikke de eneste, der langer hårdt ud efter DR's beslutning om at skære sporten ned til sokkeholderne.

Hos Danmarks Idræts-Forbund kritiserer formand Morten Mølholm Hansen spareplanen i hårde termer:

- Jeg er målløs, og det strider mod den public service-aftale, som er offentliggjort i dag, siger DIF’s direktør, Morten Mølholm Hansen i en pressemeddelelse og begrunder det således:

- I aftalen står der, at DR skal have en bred dækning af smalle idrætsgrene og i øget grad vise alsidigheden i dansk idræt. Og at den alsidige dækning skal være til stede i sportsnyhederne. Så giver det ingen mening at nedlægge sportsnyhederne, som netop er det sted, hvor DR i dag laver sin mest alsidige dækning af dansk idræt.

OPDATERING 15:10

Generaldirektør Maria Rørbye Rønn siger i en skriftlig kommentar til Ekstra Bladet, at hun lægger sig op ad kulturminister Mette Bock (LA), der over for TV2 lægger vægt på, at det er DR, der selv udfylder rammerne inden for den nye public service-aftale:

- Jeg har bemærket, at ministeren har kommenteret sagen. Hun lægger vægt på, at det er DR, der konkret udfylder rammerne i den public service-kontrakt, som ministeren og DR har indgået. 

Sådan rammer besparelserne tv-området.

Sådan rammer besparelserne radio-delen.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen