Assistent om Dubai-tur: 'I næste uge er Michael på ferie'

Venstres udenrigsordfører kalder Dubai-tur for arbejde, men den forklaring sår hans assistent tvivl om

Ellemann kalder Aastrups Dubai-tur for besynderlig 24. januar 2021

En mail fra en assistent sår nu tvivl om Michael Aastrup Jensens (V) arbejds-forklaring bag Dubai-tur. Det var 'ferie'.

Det skriver Jyllands-Posten om Venstres udenrigsordfører tur med kæresten til Dubai fra 4. januar til 9. januar, mens Udenrigsministeriet frarådede alle unødvendige rejser grundet coronasituationen.

Seks dage inden Dubai-turen – den 29. december – svarede Michael Aastrups politiske konsulent på Jyllands-Postens anmodning om et interview.

'I næste uge er Michael på ferie hele ugen, men han kommer hjem d. 11. januar ud på eftermiddagen, lød det fra Aastrups politiske konsulent i en mail til Jyllands-Posten.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Turister har ikke betænkeligheder ved at rejse til Dubai under pandemien

Tog kæresten med
Venstres udenrigsordfører har forklaret, at turen var arbejdsrelateret med flere møder. Overfor Ekstra Bladet gav han indtryk af, at der var møder 'fra morgen til aften'.

- Jeg deltog i forskellige møder, som jeg ikke behøver fortælle Ekstra Bladet om. Blandt andet et møde med den danske generalkonsul, sagde Michael Aastrup Jensen om formålet med turen.

På turen havde han sin kæreste, Anne-Mette Jensen fra Randers, med, selvom kalenderen ifølge Aastrups tidligere forklaring var fuld af 'møder fra start til slut'.

- Hvis jeg har møder derhjemme fra morgen til aften, så mødes jeg også med hende om aftenen. Hun syntes, det kunne være spændende, at vi fløj sammen derned.

- Så kunne hun være dernede på afslapningsbasis, og vi kunne mødes om aftenen, sagde han til Ekstra Bladet.

Se hvad Ellemann siger om Dubai-turen i videoen øverst i artiklen.

Michael Aastrup Jensen har selv betalt sin rejse til Dubai. Her ses han ankomme til et Venstre-møde. Foto: Ernst van Norde. Dansk politik Venstre-løve i Dubai: Kæresten tog med

Aastrups Dubai-tur var på eget initiativ, selvbetalt og med kæresten. Men han insisterer på, at den havde relevans for hans politiske embede. Arkivfoto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Dansk politik V-løve inviterede sig selv til møde i Dubai

Selvom Michael Aastrup Jensen insisterer på, at turen havde relevans for han politiske embede, betalte han en del af rejsen af egen lomme. En del kom fra et omkostningstillæg fra Folketinget.

Dansk politik Efter Ekstra Bladets afsløring: Venstre-politiker beklager

Dansk politik Politikere revser Venstre-profil: 'Himmelråbende dumt'

Unormal rejse
Michael Aastrup Jensen, der er udenrigsordfører i Venstre, sidder også i Udenrigspolitisk Nævn.

Flere andre medlemmer af nævnet, som Ekstra Bladet har talt med, har ikke været udenlands under coronakrisen.

Michael Aastrup Jensen har, efter Ekstra Bladets afsløringer, offentligt beklaget turen til Dubai.

Nu skifter han også forklaring.

- Det var en kombineret arbejds- og ferietur til Dubai, siger han til Jyllands-Posten.

Samtidig uddyber han, hvad det var for nogle møder, som han deltog i på turen til Dubai.

Det var altså strengt nødvendigt - ifølge Micael Aastrup - at rejse til Dubai for at give interviews, herunder to med TV 2 News, og tage til virtuelle møder i Venstres hovedbedstyrelse og folketingsgruppe.

Udenrigsordføreren nævner også et møde den med danske generalkonsul i Dubai. Ekstra Bladet har dog tidligere afsløret, at mødet fandt sted på Michael Aastrups initiativ.

Venstres udenrigsordfører vil ikke oplyse, hvem han ellers mødtes med på turen.

Dansk politik Efter Ekstra Bladets afsløring: Venstre-politiker beklager

Voxpop med beboere i Dubai omkring de mange turister

743 kommentarer
Vis kommentarer