Auken undskylder: Hånede hedninge

Nedgjorde tilbederne af Thor og Odin, da hun sammenlignede det med leg og rollespil - det vil formand Loke Troldravn ikke finde sig i, og han har nu fået en undskyldning

Det er mere leg og rollespil end en religion. Sådan sagde Margrethe Auken i weekenden om det anerkendte trossamfund Forn Sidr, hvis guder er Thor, Odin og Loke. Nu undskylder præste-politikeren...
(Arkivfoto: Anders Brohus og Steen Wrem/Polfoto)
Det er mere leg og rollespil end en religion. Sådan sagde Margrethe Auken i weekenden om det anerkendte trossamfund Forn Sidr, hvis guder er Thor, Odin og Loke. Nu undskylder præste-politikeren... (Arkivfoto: Anders Brohus og Steen Wrem/Polfoto)

Margrethe Auken er raget alvorligt uklar med tilbederne af Thor, Odin og Loke.

SF's EU-politiker sagde i radio-programmet Bagklog på DR1 i weekenden, at Asa-troen ikke er en rigtig religion, men bare rollespil og leg.

Det har fået formand Loke Troldravn for trossamfundet Forn Sidr op i det røde felt. Forn Sidr blev i 2003 godkendt af Kirkeministeriet som trossamfund.

- Damen Margrethe Auken var med i et program her den anden dag, der hedder Bagklog. Her udtaler hun sig temmelig nedsættende om Asa-troen i det hele taget og os, der følger troen. Hun siger, at det egentlig bare er noget, vi leger, siger formand for Forn Sidr i Danmark Thor Troldravn til Ekstra Bladet.

- Det kan man fandeme ikke tillade sig at sige om et anerkendt trossamfund. Det må man ikke ifølge lovgivningen. Reglerne gælder for os alle sammen, siger Loke Troldravn.

Se også: Jan Johansen: 'Jeg er ingen tyv. Det er ikke mig'.

Se også: SF's Auken om 'socialdemokratisk tyv': Direkte flabet og helt ustyrligt

I radio-programmet siger den 70-årige og pensionerede præst Margrethe Auken, at tilbedningen af nordiske guder, 'ikke er religion, men leg'.

- Jeg har det jo sådan, at det her er ikke religion. Altså de leger jo, ligesom min søn spillede rollespil, da han var dreng. Det er vældig vigtigt og sjovt, og de går vældig meget op i det, når de spiller det. En religion er jo ikke bare en, hvor man bare kan vælge noget andet. Så er det ikke religion, siger Margrethe Auken blandt andet i programmet.

Minder om rollespil
Det er altså faldet Loke Troldravn for brystet. Da Margrethe Auken hører det, beklager hun og undskylder. Det er dog lidt svært at blive klog på, hvor dybfølt undskyldningen er.

- Jeg hører rygter om, at du er blevet blasfemisk på dine ældre dage?

- Blasfemisk?

- Ja, det er Asa-samfundet, der...

- Nå, de mener, at jeg har drillet dem.

- Lige nøjagtig.

- Hvis de er blevet fornærmet over det, så må de meget undskylde. Jeg vil meget gerne lytte til, hvad de siger. Men når jeg er rendt ind i dem, så har det virket som en mulighed for at sammensætte sin egen religion og livsanskuelse. Der siger jeg bare, at det minder mig om rollespil. Det er ligesom i Arvingerne, hvor de render rundt og døber som en naturting. Det er også noget, der minder meget om rollespil.

Undskylder - måske...
- Det er jo meget noget, som lige er til lejligheden. Det er ikke noget, de vil gå i livet eller døden for. Men hvis de er blevet meget såret over det, vil jeg bestemt undskylde. Det var ikke min mening at såre.

- Formanden, Loke Troldravn, mener, at det er meget nedsættende?

- Ja, ja, der kan du bare høre. Men hvis han mener det, vil jeg gerne komme med en undskyldning. Men du kan overveje, hvor dybt i mit hjerte den er fra.

108 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere