Baby-debat afgjort: Præsidium tager beslutning

Folketingets Præsidium har besluttet, at babyer ikke er velkomne i Folketingssalen. Diskussionen blussede op, efter Mette Abildgaards datter blev smidt ud

Her smider Pia K baby ud af Folketinget. Se nøje efter i øverste venstre hjørne. Video: ft.tv.

Et flertal af medlemmerne af Folketingets Præsidium er enige om, det ikke er tilladt at tage sit barn med i Folketingssalen. 

- Vi er blevet enige om, at man selvfølgelig skal opretholde en værdig og ordentlig forhandlingsform i Folketingssalen, og at babyer ikke er nogle, man tager med ind i Folketingssalen, siger Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF). 

Folketingets øverste ledelse har onsdag drøftet fremtidige retningslinjer i Folketingssalen, efter at det konservative folketingsmedlem Mette Abildgaard havde taget sin lille datter med til en afstemning i salen. 

Men inden den fandt sted, måtte datteren sendes ud. Pia Kjærsgaard mente ikke, at en baby skulle være til stede i salen.

Tradition
Der står ikke noget specielt i forretningsordenen om børn i Folketingssalen.

Men der er en langvarig praksis for, at det kun er folketingsmedlemmer, ministre og ansatte i Folketinget, som har adgang til gulvet i Folketingssalen, pointerer Pia Kjærsgaard.

- Det står højt og tydeligt på døren, at det er forbeholdt folketingsmedlemmer, og derudover ved vi, at alle ansatte, som har et nødvendigt ærinde, også skal kunne være til stede, siger hun.

- Derudover er der ikke nogen, der skal være til stede i Folketingssalen.

Ingen undtagelser
Mette Abildgaard havde efter eget udsagn ikke regnet med at skulle deltage ved afstemningen.

Hendes mand, der har barselsorlov, havde ikke mulighed for at tage datteren det pågældende tidspunkt. Der var derfor tale om en særlig situation, mente Abildgaard.

Men heller ikke i særlige situationer kan reglen om ingen børn i salen bøjes. 

- Børn er velkommen i Folketinget, og vi oplever også, at folketingsmedlemmer, der har et akut pasningsproblem, tager deres børn med på kontorerne. Men selve Folketingssalen er ikke før babyer og børn, siger Pia Kjærsgaard.

Spørgsmål: Så skulle Mette Abildgaard have undladt at komme ned i salen og stemme?

- Hun skulle have fundet en anden løsning, helt klart. Det må hun tænke meget over en anden gang.

Selv om det ikke er hver dag, at medlemmer føler sig nødsaget til at tage deres børn med i Folketingssalen, mener Pia Kjærsgaard, at det er vigtigt at få slået reglerne fast.

- Jeg har været ked af hele diskussionen, det lægger jeg ikke skjul på. Nu har vi drøftet den, og så håber jeg virkelig, virkelig at sagen er slut, siger hun.

Dansk politik - 19. mar. 2019 - kl. 16:04 Her smider Pia K. baby ud af Folketingssalen

Laura Lindahl. Foto:  Katrine Marie Kragh/Ritzau Scanpix Dansk politik - 19. mar. 2019 - kl. 17:00 Mette smidt ud af Pia K.: Laura måtte gerne

Mette Abildgaard og Pia Kjærsgaard i Folketingssalen. Fotocollage: Ekstra Bladet/RitzauScanpix/Jens Dresling Dansk politik - 29. mar. 2019 - kl. 12:25 Ny ballade i baby-sagen: Erfaren betjent rystet af berømmelse

1 af 2 
2 af 2 Mette Abildgaard i Folketingssalen, da babyen stadig lå i maven. Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
380 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere