Ballade på coronamøde: Skype-kritik af Mettes kurs

Proppen af: Jakob Ellemann og Kristian Thulesen Dahl er trætte af Mette Frederiksens egenrådighed, fortæller kilder

Thulesen Dahl og Ellemann har fundet sammen efter måneder med kold luft. Foto: Jens Dresling
Thulesen Dahl og Ellemann har fundet sammen efter måneder med kold luft. Foto: Jens Dresling

Der var ikke ligefrem lutter kærlighed på computerskærmen, da Mette Frederiksen mandag mødtes over en Skype-forbindelse med samtlige af Folketingets partiledere til en orientering om genåbningsplanerne for Danmark.

Mødet mandag eftermiddag trak ud i næsten to en halv time og betød, at Mette Frederiksen først kan holde pressemøde for at orientere befolkningen om planen kl. 20 mandag aften.

Politik - 6. apr. 2020 - kl. 18:16 Vil lave massegrave i parker: - New York er et sovende vrag

Ifølge Ekstra Bladets oplysninger fra kilder tæt på forhandlingerne er en af årsagerne til det langstrakte Skype-møde, at de øvrige partiers hidtidige marcheren i takt med regeringen var borte.

Skoleåbning
Den borgfred og opbakning, der ellers har præget de seneste ugers coronakrise, var i stedet afløst af blandt andet kritik over manglende involvering i forhandlinger og manglende inddragelse i baggrunden for Mette Frederiksens beslutninger. Beslutninger, som ifølge Ekstra Bladets oplysninger handler om at genåbne skoler og daginstitutioner for de mindste børn.

Særligt to partiledere førte an i kritikken under Skype-orienteringen: Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulesen Dahl.

Specifikt er partierne trætte af ikke at have været inviteret til egentlige forhandlinger om de store beslutninger, som Mette Frederiksen og S-regeringen skal tage, når Danmark skal åbnes igen.

- Vi har intet hørt om beslutningsgrundlaget bag at åbne Danmark igen. Det duer simpelthen ikke, lyder det fra en kilde tæt på forhandlingerne.

I stedet har regeringen insisteret på at holde beslutningerne for sig selv og blot orientere partierne om resultatet, lyder kritikken.

Særligt Venstre skruede gennem 'flere kritiske bemærkninger' under Skype-mødet op for deres utilfredshed med, at beslutningsgrundlaget bag genåbningen af Danmark ikke har været delt på skrift uden for regeringen.

Tavshed fra Mette
Ekstra Bladet har talt med flere kilder, der beskriver, hvordan både Jakob Ellemann, Kritstian Thulesen Dahl og også Søren Pape Poulsen kritiserede statsministeren for ikke at orientere mere om baggrunden for sine beslutninger.

Ekstra Bladet har forgæves forsøgt at få en kommentar fra Statsministeriet. Venstre er heller ikke vendt tilbage på Ekstra Bladets henvendelser.

Kristian Thuelsen Dahl ønsker ikke at kommentere coronakursen før Mette Frederiksens pressemøde kl. 20 mandag.

685 kommentarer
Vis kommentarer