Banko og fede ben: Mød alle de nye DF'ere

Hvis man troede, at Kristian Thulesen Dahl får selskab af lutter politiske nybegyndere, så tager man fejl

Efter DF's kanonvalg i torsdags støder 16 nye folk til partiets folketingsgruppe.

Fælles for dem alle er, at de kommer med erfaring fra lokal og regionalpolitik. Kun en enkelt kommer til på helt bar bund, men han har så erfaring fra tv-mediet.

Ekstra Bladet har i tidligere artikler sat kritisk lys på nogle af de nye kandidaters brølere, domme og kontroversielle udtalelser.

Valgets store vinder, Dansk Folkeparti, tog fusen på de fleste meningsmålingsinstitutter. (Foto: Niels Hougaard) Politik - 19. jun. 2015 - kl. 20:59 DF-boom på Borgen: Sådan er det gået 'Tulles tosser'

Se også: DF'er på spring til Folketinget: Kaldte Johanne nedringet folkeforfører

Kristian Thulesen Dahl (foto: Jakob Jørgensen) Politik På Tulles valghold: En hær af 'løsgående missiler'

I denne gennemgang retter vi i stedet fokus mod de nyvalgtes politiske løbebane og erfaring.

(Foto: PR)
(Foto: PR)
 

Kenneth Kristensen Berth

Så lykkedes det for vennen af Morten Messerschmidt at blive valgt, hvilket han har forsøgt siden 1998. Arbejder allerede på Borgen, hvorfra han skriver et utal af læserbreve. Er tidligere dømt efter racisme-paragraffen. Byrådsmedlem i Vallensbæk og regionsrådsmedlem.

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Marlene Harpsøe

Er tilbage i Folketinget efter en pause siden valget i ’11. Hun er vokset op i partiet. Under sin sidste tid som folkevalgt kæmpede hun bl.a. for at forbyde modefænomenet brændemærkning af unge under 18 år

(Foto: PR)
(Foto: PR)
 

Jan-Erik Messmann

Politisk nybegynder, men du kender ham nok som gør-selv-orakel i TV2-programmet ’Godt begyndt’, som hittede i 1990’erne. Dermed sidder tre tidligere tv-værter i Folketinget. De andre er Mette Reissmann (S) og Morten Løkkegaard (V).

Merete Dea Larsen

Har siddet i Folketinget kortvarigt som vikar for Pia Kjærgaard. Hun har lagt luft til opsigtsvækkende udtalelse, hvor hun erklærede grundloven og islam uforenelige. Sidder i Roskilde byråd.

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)
 

Henrik Brodersen

Den tidl. VVS’er og skraldemand med lang erfaring far kommunalpolitik gør comeback på Slotsholmen. I dag medlem af Slagelse byråd. Sidder på det fede ben som best. formand i Korsør Havn. Røg ud af Folketinget i ’11, hvor han var ordfører for landområderne.

(Foto: Privatfoto)
(Foto: Privatfoto)
 

Jeppe Jakobsen

Den blot 27-årig pædagogmedhjælperen har en fortid i Forsvaret. Medlem af Kalundborg byråd siden valget i 2009. Regionsrådsmedlem Region Sjælland. Han har interesse for bl.a. håndbold og arkitektur. Særdeles aktiv i DF Ungdom.

 

Pernille Bendixen

Dagplejemor fra Odense. Medlem af kommunalbestyrelsen. Undgik med nød og næppe at få sin politiske fremtid ødelagt, da hun slap med en bøde på 3000 kr. efter hun havde brudt sin tavshedspligt.

 

 

Dorthe Ullemose

Socialpædagogen med byrådspost i Svendborg har markante holdninger til indvandring. En ’altødelæggende folkevandring’ truer Danmark, mener fynboen. ’Befolkningerne i Mellemøsten har helt mistet kamplysten og lader sig som kvæg drive op gennem Europa,’ skriver hun på sin hjemmeside.

Se også: Nyvalgt DF'er: Flygtninge lader sig drive som kvæg

(Foto: PR)
(Foto: PR)

Peter Kofod Poulsen

DF Ungsdoms formand er 25 år og lærerstuderende. Han er valgt i Aabenraa. Opvokset på klippenøen Bornholm. Sidder i Haderslev byråd og regionsrådet i Syddanmark. Kan om nogle år let være at finde i partiets absolutte top.

(Foto: PR)
(Foto: PR)
 

Jan Rytkjær Callesen

Ejer et byggemarked og sidder i byrådet i Sønderborg. Scorede i torsdags næsten 2500 personlige stemmer. Har til den lokale avis udtalt, at han er kommet ind som ’jokeren’.

(Foto: Privat)
(Foto: Privat)
 

Susanne Eilersen

Viceborgmester i Fredericia. Desuden medlem af regionsrådet Region Syddanmark og medlem af DF’s hovedbestyrelse i 11 år. Lever af sin politiske karriere.

 

Tilde Bork

Selvom hun blot er 21 år, sidder hun allerede i regionsrådet i Midtjylland. Bor i Herning, valgt i Hedensted. Brænder bl.a. for dyrevelfærd, psykiatrien og uddannelsespolitik. Landskasser i DF Ungdom.

 

Claus Kvist Hansen

Den tidligere socialdemokrat meldte sig ind i DF i 2006. Sidder i kommunalbestyrelsen i Horsens. Er som jurist i en lederstilling den højest uddannede nyvalgte DF’er. Arbejder med komplicerede etiske spørgsmål i Region Syddanmark.

 

Karina Due

Hobbylandmand og by- og regionsrådsmedlem i Silkeborg de seneste seks år. Valgt i Vestjylland. Har tidl. bl.a. haft natarbejdet på en vindmøllefabrik, men lever i dag af politik. Medlem af KL’s repræsentantskab. Spiller banko med en gruppe ældre en gang om ugen.

Lise Bech

Selvstædig bogholder og medlem af Rebild byråd af flere omgange. Stifter af DF-lokalforening i 1995. Kæmper for flere med erfaring fra det rigtige arbejdsmarked på Christiansborg.

(Foto: Polfoto)
(Foto: Polfoto)
 

Ib Poulsen

Viceborgmesteren i Thisted har 14 års erfaring som lokalpolitiker. Sad i Folketinget fra ’07 til ’11. Har arbejdet 20 år som havnebetjent i Hanstholm.

kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen