Barbara Bertelsen ville have central sætning slettet

Det var Barbara Bertelsen fra Statsministeriet, der kontaktede Justitsministeriet for at få fjernet central sætning om, at aflivning af alle mink var fatalt for branchen

Departementschef Barbara Bertelsen og statsminister Mette Frederiksen. Arkivfoto: Jens Dresling
Departementschef Barbara Bertelsen og statsminister Mette Frederiksen. Arkivfoto: Jens Dresling

Det er ikke kun sms'er, Statsministeriets departementchef Barbara Bertelsen har rådgivet om at få slettet.

Det var også hende, der i sidste øjeblik rettede henvendelse til Justitsministeriet med ønske om at få fjernet en central sætning om fremtiden for minkerhvervet fra det cover, der blev fremlagt på et møde mellem regeringens topministre 3. november sidste år.

Det er kommet frem i Minkkommissionen i retten på Frederiksberg fredag eftermiddag.

Den sætning, der blev fjernet fra dokumentet på koordinationsudvalgsmødet 3. november 2020, lød:

'En total nedslagtning inklusive af alle avlsdyr, vurderes at være fatal for branchen'.

Sætningen var en del af Miljø- og Fødevareministeriets bidrag til materialet og coveret, der altså dannede grundlag for regeringens beslutning om at aflive alle mink.

Statsministeriet ville af med 'patosfyldt vurdering'
Det er den daværende departementschef i Justitsministeriet, Johan Kristian Legarth, der netop har fortalt under afhøringen af ham i retten, at det var Barbara Bertelsen fra Statsministeriet, der rettede henvendelse om sætningen.

Det skete '20-30 minutter' før mødet skulle gå i gang 3. november 2020. Hun spørger først, om det er rigtigt forstået, at Justitsministeriet ikke har set det sidste udkast.

- Samtidig har de en bekymring for vægtningen i dokumentet, fordi de oplever, at det sundhedsmæssige med alarmklokkerne er skrevet meget nøgternt, og så er der lagt en relativt markant patosfyldt vurdering ind angående det med branchen. De har et ønske om, at man nivellerer det ud, så man har en ensartet tilgang til det, fortæller Johan Kristian Legarth i retten.

- Så det er på foranledning af en kontakt fra Statsministeriet, at denne her sætning bliver streget af Justitsministeriet?

- Ja, det her forsvinder på baggrund af den dialog, vi har med Statsministeriet, siger Johan Kristian Legarth.

Han forklarer yderligere som baggrund for, at Justitsministeriet fjernede sætningen, at det 'er vigtigt, at vægtskålene er i balance', og at det er 'anvendelsen af den patosfyldte vending om erhvervet', der var problemet ifølge Statsministeriet.

Sletning vækker stor undren
Som det tidligere har været fremme, har sletningen af denne sætning dog vakt stor undren, blandt andet hos afdelingschef i Fødevareministeriet, Tejs Binderup.

Han protesterede mod, at sætningen blev fjernet og fandt det desuden mærkeligt, at andre ministerier ændrede i det materiale, som han mente hørte under Miljø- og Fødevareministeriets område.

'Denne faktuelle oplysning er vel relevant for beslutningstagerne', skrev han i en bemærkning.

En holdning, han også luftede, da han blev afhørt i kommissionen.

- Det undrede mig meget, at man tog den information ud af sagen. Det var vores klare faglige vurdering, at hvis man slog alle mink inklusiv avlsdyr ned, kom branchen aldrig op at stå igen, sagde Tejs Binderup i retten.

Og overfor Ekstra Bladet har også professor emeritus i statskundskab Jørgen Grønnegård Christensen udtrykt stor undren over, at sætningen blev fjernet fra coveret. Han har stået i spidsen for den uvildige ekspertgruppe, der udarbejdede rapporten om håndteringen af covid-19 i foråret sidste år.

Over for Ekstra Bladet har han kaldt den sætning, som Barbara Bertelsen altså har fundet for patosfyldt, for en 'væsentlig oplysning'.

- Det er rigtigt interessant. Jeg måtte faktisk læse nyheden to gange, fordi jeg tænkte: Er det virkelig rigtigt, har Jørgen Grønnegård Christensen tidligere sagt til Ekstra Bladet.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør to kritiske interviews om mink-sagen med Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance og Thomas Danielsen fra Venstre i podcasten 'Ingen kommentarer' herunder eller i din podcastapp.

 

 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.