Barfoed straffet: K-toppen satser på ung kvinde

Lars Barfoed bliver kørt ud på et sidespor til fordel for det unge håb Josefine Kofoed Christiansen

Josefine Kofoed Christiansen ses her til fest på Christiansborg i selskab med sin kæreste Peter Christensen, der i denne uge fyldte 40 år. (Foto: All Over)
Josefine Kofoed Christiansen ses her til fest på Christiansborg i selskab med sin kæreste Peter Christensen, der i denne uge fyldte 40 år. (Foto: All Over)

Den konservative partiformand Søren Pape Poulsen har fået nok af sin forgænger Lars Barfoed, der i denne uge talte i kritiske toner om kampagnen 'Stop Naziislamisme'.

Derfor vil Søren Pape og den øvrige konservative partiledelse ved det kommende folketingsvalg støtte partiets unge kvindelige håb, Josefine Kofoed Christiansen, der stiller op i Tårnby-kredsen i Storkreds København.

De konservative står ifølge meningsmålingerne til at få et mandat i hovedstaden, hvor Lars Barfoed er opstillet på Frederiksberg.

Umiddelbart ville han have været det sikre navn, der skulle have haft partiledelsens støtte, men Søren Pape er ifølge Ekstra Bladets oplysninger blevet så træt af Lars Barfoed, at han i stedet vil give sin støtte til Josefine Kofoed Christiansen, der privat danner par med Venstre-profilen Peter Christensen.

Siden sin udnævnelse til konservativ spydspids har Søren Pape forsøgt at rykket sit parti til højre. (Foto: Polfoto) Dansk politik - 30. apr. 2015 - kl. 14:13 Papes nazi-stunt vækker internt oprør

Se også: EU-kandidat afviser debatmøde: Jeg vil ikke vælges, fordi jeg har bryster

Lars Barfoed optrådte i juni som konservativ formand på Folkemødet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Lars Barfoed optrådte i juni som konservativ formand på Folkemødet. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

EU valget
Hun blev opstillet som folketingskandidat i Tårnby-kredsen i sidste uge.

28-årige Josefine Kofoed Christiansen stillede op for de konservative ved valget til Europa Parlamentet, hvor hun fik 7672 stemmer. Det var noget, der blev bemærket af partiledelsen.

Josefine Kofoed og SF-modkandidaten Teis Volstrup viser hud under sidste års EP-valgkamp. Dansk politik - 10. apr. 2015 - kl. 12:32 Toppolitikers kæreste vil selv i folketinget

Loyal mod Pape
Hun bliver beskrevet som loyal over for Søren Pape og hans nye politiske linje.

Hun nyder også stor opbakning fra Konservativ Ungdom, der vil føre valgkamp for hende i hele Storkreds København.

– Lars Barfoed har været illoyal over for Søren Papes politiske projekt, lyder det fra en topkilde i Det Konservative Folkeparti.

Hovedregel i politik
– Man kan være enig eller uenig i projektet, men hovedreglen i politik er, at man aldrig må så tvivl om en kampagne i en valgkamp, lyder det fra topkilden, der ønsker at være anonym.

– Selv om statsminister Helle Thorning-Schmidt endnu ikke har udskrevet valget, så er sandheden jo, at vi er midt i en valgkamp.

– Der bakker man op om formanden og hans linje. Det har Barfoed ikke gjort, og derfor vender partiledelsen ryggen til ham, lyder vurderingen fra den konservative topkilde.

63 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere