Barsels-bonus på Borgen

Der er ingen smalle steder, når politikerne bliver forældre. I modsætning til almindelige danskere har de fuld råderet over et års barselsorlov uden at det går udover deres partners barselsperiode

Johanne Schmidt-Nielsen og i baggrunden Astrid Krag har begge været på barselsorlov i denen valgperiode. Foto: Miriam Dalsgaard
Johanne Schmidt-Nielsen og i baggrunden Astrid Krag har begge været på barselsorlov i denen valgperiode. Foto: Miriam Dalsgaard

Danske forældre må minutiøst planlægge deres barsel uge for uge, så både mor og far får mest muligt tid med den nyfødte arving, fordi de skal dele højest 52 ugers barsel.

Men politikerne kan tage den med ro.

Politik Cecilie: Grøn af misundelse over politikernes luksus-barsel - Johanne og manden holdt 15 måneder

De har nemlig ret til et helt års barselsorlov uanset, hvor meget barsel deres kæreste eller ægtefælle måtte tage.

Det bekræfter Folketingets administration, der henviser til Forretningsordenen for Folketinget.

'Orlov kan endvidere meddeles i op til 12 måneder, når et medlem over for formanden begærer orlov i forbindelse med graviditet og fødsel eller adoption', lyder det her.

- Det er meget fordelagtigt, fastslår Nanna Højlund, forkvinde for Kvinderådet.

- Politikerne har mulighed for at holde længere orlov, inden de afleverer dem i institution, når de selv har ret til et års barsel og ens partner kan lægge noget oveni, som typisk vil være to-tre måneder, siger hun.

Realistisk billede
Politikernes barselsrettighed er desuden to uger længere end de 50 uger, som mødre maksimalt kan komme op på, hvis de snupper al den barsels- og forældreorlov nybagte forældre har ret til. De først to af i alt 52 ugers barsel er nemlig øremærket faren umiddelbart efter fødslen.

- Det er dejligt for politikerne, at de har de muligheder. Men som folkevalgt synes jeg, det er vigtigt, at man har et realistisk billede af virkeligheden. Så det er vigtigt, at de orienterer sig om, at det ikke er alle andre der har det på samme måde, konstaterer Nanna Højlund.

Almindelige lønmodtagere kan godt holde længere barselsorlov end tilsammen 52 uger som par, men så må de selv til lommerne.

- Den almindelige lønmodtager har ganske vist mulighed for at strække barselsorloven over længere tid, men så får man ikke så mange penge, forklarer Nanna Højlund, der til dagligt også er næstformand i FH, Fagbevægelsens Hovedorganisation.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

DF: Hvorfor skal politikere have sær-barsel?

Politikernes fordelagtigt barselsording afspejler ikke det omkringliggende samfund, når de folkevalgte ikke behøver at dele de barselsuger, som almindelige danskere har til rådighed.

Det mener Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup.

- Også på det her punkt har politikerne særregler. Og hvorfor skal det egentlig være sådan, at et folketingsmedlem ikke behøver dele sin barsel som andre borgere? Det synes vi, er forkert, og det bør laves om, siger han.

- Vi synes i virkeligheden, at politikernes arbejdsforhold bør ligne de forhold, almindelige danskere har på funktionærlignende vilkår.

211 kommentarer
Vis kommentarer