Barsk Samuelsen kræver skattelettelser: Ellers vælter regeringen

Liberal Alliances formand Anders Samuelsen kræver skattelettelser, ellers er den blå regerings liv truet, slår han fast

Anders Samuelsen rasler med sablen i regeringsforhanldingerne i Landstingssalen (Foto: Philip Davali)
Anders Samuelsen rasler med sablen i regeringsforhanldingerne i Landstingssalen (Foto: Philip Davali)

Efter en arbejdsfrokost mellem partilederne i blå blok var Anders Samuelsen yderst spids i tonen.

Lederen af Liberal Alliance kan simpelthen ikke pege på Løkke som statsminister, hvis ikke regeringsgrundlaget indeholder lettelser i skatten for landets bedst lønnede.

- Jeg kan love dig for, at jeg er ligeså stålsat som i går. Det har ikke ændret sig, siger Anders Samuelsen til de fremmødte journalister.

- Har du nogen konkrete krav, som skal opfyldes, før du kan støtte den her regering?

- Jeg har sagt, at topskatten den skal på bordet. Det holder jeg fast i. Det er virkelig, virkelig vigtigt, vi får talt om, hvor skal pengene komme fra.

- Og hvis det kommende regeringsgrundlag ikke indeholder topskattelettelser, hvad så?

- Lad os nu se, om det ikke kommer til det

- Men hvad hvis det ikke gør?

Lars Løkke har aldrig troet på en flertalsregering (Foto: Philip Davali) Dansk politik - 24. jun. 2015 - kl. 21:54 Løkke håner LA: Aldrig fremtid i flertalsregering  

Hans Engell. (Foto: Ole Steen) Dansk politik - 25. jun. 2015 - kl. 06:04 Engell: Løkke styrer mod nederlag  

- Men prøv og her, vi er ikke bange for noget som helst .

- Hvad vil det sige?

- Det vil sige, vi er ikke bange for nogen som helst

- Heller ikke at vælte dem?

- En regering kan vælte sig selv. Det er virkeligheden ved, at den ikke lytter til sit parlamentariske grundlag.

- Virkeligheden er vel, at hvis en regering skal væltes, så er det fordi det parlamentariske grundlag trækker stikket...

- Nej, det er fordi en regering vælger ikke at lytte til sit parlamentariske grundlag.

- Og hvis det kommende regeringsgrundlag ikke indeholder topskattelettelser, så kan du ikke støtte regeringen?

- Vi har sagt, at det her skal på bordet. Det er vigtigt, at det kan ses, at vi er en del af de 90 mandater, der skal til. Kristian Thulesen Dahl har ikke 90 mandater, det har Lars Løkke heller ikke.

- Det er ikke et spørgsmål om, at nogen skal have 100 procent af deres partiprogram igennem. Men vi skal have det til at køre i de kommende fire år, ellers får regeringen en ekstrem kort levetid, siger Anders Samuelsen.

Løkke og Tulle kommer til at æde mine krav, garanterede Samuelsen før valget til sine fans. Foto: Philip Davali Dansk politik - 23. jun. 2015 - kl. 08:00 LA-leder til Løkke og Tulle: I kommer til at bide til bolle

De barske kommentarer fra Anders Samuelsen kommer i forbindelse med de igangværende forhandlinger med kongelig undersøger Lars Løkke i spidsen.

Drøftelserne skal afklare, hvordan regeringen skal sammensættes efter folketingsvalget 18. juni.

Lige nu tyder meget på, at Lars Løkke og Venstre må gå alene i regering. I hvert fald har både Konservative og Dansk Folkeparti gjort klart, at de er meget langt fra at kunne træde ind i en regering under Løkkes ledelse.

358 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere