Alt imens DR’s generaldirektør Maria Rørbye Rønn har ført sparekniven i det licensbetalte mediehus, så har hun bag kulissen fået skjulte bonusser sammen med en række andre fra topledelsen.
Det afslører en aktindsigt, Ekstra Bladet har søgt i DR.
Da DR eksempelvis i 2014 lancerer en blodrød spareplan med fyringer af over 100 medarbejdere, flere genudsendelser til seerne og lukning af Underholdningsorkesteret, vurderer bestyrelsesformand Michael Christiansen, at Maria Røbye Rønns indsats har været så ekstraordinær, at det skal udløse en bonus på 150.000 kroner oven i lønnen på 3,5 mio. kr.
Eksperter kritiserer DR: Blæser på advarsel fra Rigsrevisionen
Og hun er ikke alene. Samme år får daværende økonomidirektør Martin Præstegaard og forhenværende mediedirektør Gitte Rabøl en tilsvarende bonus.
Penge for beskidt arbejde
Professor Anders Drejer fra Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet har svært ved at se begrundelsen.
– Det kræver jo, at man mener, de har været en succes, og det har jeg meget svært ved at få øje på – specielt det år, hvor de både måtte fyre og give seerne et dårligere produkt.
– Så kan man argumentere for, at generaldirektøren får pengene for at gennemføre nogle grimme besparelser, men det ser jeg ikke som en succes eller noget ekstraordinært. Det er en del af jobbet, som hun i forvejen får en høj løn for, siger han.
Dobbelt jackpot til DR-konsulent
Professor i offentlig ledelse Kurt Klaudi Klausen fra SDU mener godt, at man kan give bonusser i sparetider.
– Det er aflønning af et konkret stykke arbejde. Formanden (Michael Christiansen, red.) har formentlig ment, at bonussen skulle udløses, fordi de har gjort det beskidte, men nødvendige arbejde det år.
Frem i lyset
– Det man så efterfølgende kan sætte spørgsmålstegn ved, er, om indsatsen er så ekstraordinær, at det kan retfærdiggøre en bonus, siger han.
I alt har syv DR-chefer siden 2007 samlet fået 1.275.000 kroner i bonusser. (se listen nederst)
Formandens fede farvel: Her er DR's millionærklub
Bonusserne, eller engangsvederlagene som de også kaldes, er ikke udspecificerede i DR’s årsrapporter eller andre steder, og offentligheden kan derfor ikke se, hvem der er blevet forgyldt.
Det bør de kunne, mener Anders Drejer:
– Det er et helt legitimt krav, at du og jeg, der betaler gildet, kan få af vide, hvem der har fået og hvorfor, siger han.
***
DR-direktør:Udmærket ledelsesredskab
Ekstra Bladet har bedt om en kommentar om en kommentar fra DR’s bestyrelsesformand Michael Christiansen. Vanen tro har han dog ikke lyst til at svare på kritikken.
Ekstra Bladet har også bedt om en kommentar fra de chefer og direktører, der har fået engangsvederlag. I en skriftlig kommentar skriver direktøren for DR Rådgivning, Strategi og Kommunikation, Caroline Reiler, der selv har fået 170.000 kroner i bonus fra 2014 til 2016:
’Som mange andre private og offentlige virksomheder opererer DR med engangsvederlag, der kan gives medarbejdere på alle niveauer. Som det fremgår af svaret på din aktindsigt, er det defineret som ’et ikke på forhånd aftalt vederlag for ydelse af en ekstraordinær indsats’. Det synes vi er et udmærket ledelsesredskab.’ ’Også i en sparesituation, som den du nævner, er det som ledelse fortsat vigtigt at kunne anvende denne mulighed.’
***
Værters bonus hemmeligholdes
Ekstra Bladet har også søgt aktindsigt i, hvad kendte DR-værter som Kim Bildsøe Lassen, Steffen Kretz, Johannes Langkilde, Lillian Gjerulf Kretz og Kåre Quist har fået i engangsvederlag, men det har DR nægtet, da man mener, at ’offentliggørelse af DR’s udbetaling af engangsvederlag til disse personer vil være uhensigtsmæssigt i forhold til DR’s økonomiske interesser og forhandlingsposition’
***
Her er bonus-klubben
