Annonce:
Annonce:

Benny Engelbrecht får plads i S-ledelsen

Den fyrede minister Benny Engelbrecht bliver ny finansordfører for Socialdemokratiet og får plads i ledelsen i folketingsgruppen. Christian Rabjerg Madsen bliver politisk ordfører

Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Politik

Torsdag fik han sparket af Enhedslisten, der havde mistet tilliden til Benny Engelbrecht

Men han er ikke glemt af Mette Frederiksen og resten af Socialdemokratiets folketingsgruppe. Allerede fem dage senere giver de den tidligere transportminister den vigtige rolle som finansordfører for Socialdemokratiet, ligesom han får plads i ledelsen i folketingsgruppen.

Det er netop blevet offentliggjort efter Socialdemokratiets gruppemøde tirsdag formiddag.

Her er det også blevet besluttet, at Christian Rabjerg Madsen overtager tjansen som politisk ordfører fra Jeppe Bruus, der nu skal være skatteminister.

35-årige Christian Rabjerg Madsen har været folketingsmedlem siden 2015. Nu får han en vigtig post i Socialdemokratiet. Her handler det ofte om at forsvare regeringens politik og tage sig af møgsager i stedet for en given minister, som er kommet i problemer.

Annonce:

Ofret af Enhedslisten
Benny Engelbrecht blev torsdag ofret af Enhedslisten efter en sag om skjulte CO2-tal. Det stod klart efter et dramatisk forløb, der startede med et samråd torsdag eftermiddag. Efterfølgende gik Enhedslistens folketingsgruppe til møde bag lukkede døre for at tage stilling til transportministerens skæbne. Og konklusionen var klar.

– Konklusionen fra vores gruppemøde er klar: Vi har ikke længere tillid til Benny Engelbrecht som transportminister, sagde Mai Villadsen.

Det skyldes, at 'centrale klimatal er ikke blevet udleveret', oplyste den politiske ordfører.

Se Enhedslisten trække støtten til Benny Engelbrecht.

I timerne efter udspillede der sig et absurd scenarie, hvor de borgerlige partier endnu ikke havde meldt ud, hvordan de ville forholde sig til et eventuelt mistillidsvotum. Dermed var der en teoretisk mulighed for, at han kunne blive siddende på blå mandater.

Men kort før klokken 20 kom beskeden fra først de konservative og Nye Borgerlige. De havde heller ikke tillid, og Benny Engelbrecht trak sig kort efter.

S-ledelsen på Borgen

Formand Mette Frederiksen
Gruppeformand Leif Lahn Jensen
Politisk ordfører og gruppenæstformand Christian Rabjerg Madsen
Gruppesekretær Annette Lind
Gruppenæstformand Lennart Damsbo-Andersen
Medlem Benny Engelbrecht          
Medlem Jens Joel

Rokade
Mette Frederiksen måtte derfor finde en ny minister, og det fik hende til at lave følgende rokade:

Ny skatteminister bliver Jeppe Bruus (S), der tidligere har været pressechef i Skattestyrelsen.

Annonce:

Samtidig flyttes Trine Bramsen fra Forsvarsministeriet og gøres i stedet til transportminister og minister for ligestilling, idet ligestillingsområdet samtidig overføres fra Beskæftigelsesministeriet til Transportministeriet.

Morten Bødskov udnævnes til forsvarsminister.

Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Peter Hummelgaard vil herefter fremover benævnes beskæftigelsesminister.

Mette Frederiksens store udskiftning var ifølge Ekstra Bladets politiske kommentator en god måde at udnytte den politiske krise på.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Venstre vil bruge yderligere 15-17 milliarder kroner på forsvaret om året. Ekstra Bladets podcast Ingen kommentarer har forsøgt at finde ud af, hvor de vil finde pengene. Hør interviewet herunder eller i din podcastapp

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Mærsk har et rekordstort overskud, men betaler kun fire procent i skat. Ekstremt absurd

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: