Annonce:
Annonce:

Bergur revser Venstre: - Jeg skulle slås for at få lov

Bergur Løkke Rasmussen brød sine løfter, da han skiftede fra Venstre til Moderaterne. Nu tør han ikke give flere garantier og sender samtidig en giftpil mod sit gamle parti

Bergur Løkke Rasmussen brød sine løfter, da han skiftede fra Venstre til Moderaterne. Nu tør han ikke give flere garantier og sender samtidig en giftpil mod sit gamle parti

Annonce:
Følg Politik

Man skal passe på med at give garantier i politik.

Det har Bergur Løkke Rasmussen lært på den hårde måde, efter at han for få måneder siden garanterede, at han ville blive i Venstre som europaparlamentsmedlem, men alligevel skiftede til Moderaterne.

Og nu lader han Ekstra Bladet forstå, at skiftet blandt andet skyldes, at han ikke kunne udfolde sig i Venstre. Han mener, at han skulle 'slås' for at få lov til at kæmpe for blandt andet den grønne omstilling.

- Det er en af de ting jeg kan se hos Moderaterne, at man vil være meget klimaambitiøse, og det er netop i EU-regi, at vi skal lave de her store ambitioner, så hele EU trækker i samme retning.

- Kunne du ikke have gjort det samme for Venstre?

- Jo, det kunne jeg godt ...

- Hvorfor blev du så ikke?

- Fordi jeg har fundet et sted, hvor jeg bedre har mulighed for at udfolde mig politisk.

Annonce:

- I Venstre skulle jeg slås for at få lov til at være grøn ambitiøs. Nu har jeg fundet et sted, hvor man gerne vil være det per automatik. Og det er kun på dét område, så er der masser af andre områder, hvor jeg ikke rigtig kunne udfolde den tilgang, jeg har til politik, siger Bergur Løkke Rasmussen.

Han mener, at man i Venstre står for hårdt fast på 'ideologiske dogmer'.

- Man er ikke så åben overfor at se, at der måske er en ny virkelighed i forhold til, hvad man har haft før, og være klar til at finde på nye løsninger. Der sidder man lidt fast i noget af det gamle.

- Men vidste du ikke godt det dengang du gav den garanti om at du ville blive?

- Det vidste jeg ikke. Jeg har siddet i regionsrådet, og i regionalpolitik er der måske en anden tilgang til at drive politik. Nu sad jeg fire måneder for Venstre i Europa-Parlamentet, og der fandt jeg ud af, hvordan Venstre gerne ville drive politik, og der så jeg, at der var et sted, hvor jeg bedre kunne se mig selv.

Foto: Ernst van Norde
Foto: Ernst van Norde
 

Slut med garantier

- Hvordan skal vi nogensinde kunne stole på dig igen?

Annonce:

- Man skal kunne stole på mig, fordi jeg er tro overfor mig selv, og tingene har ændret sig. Der er en ny virkelighed, og jeg har lært en masse. Derfor har jeg valgt et nyt politisk fundament at stå på.

- Men hvorfor garanterede du, at du ville blive i Venstre?

- Som de fleste nok ved, så kan man ikke være halvt gravid. I den periode mente jeg at blive i Venstre, så selvfølgelig svarede jeg, at jeg ville blive i Venstre.

- Hvordan kan vi så stole på dig igen? Så kan du jo bare skifte mening igen på et andet tidspunkt?

- Man skal stole på, at jeg er tro overfor mig selv. Så dem, der har stemt på mig og de mærkesager jeg har og den tilgang jeg har, de kan tro på, at det bliver ved med at være sådan.

- Kan du så garantere, at du bliver i din fars parti, Moderaterne?

- Jeg har meldt mig ind i Moderaterne, for at være med til aktivt at lave Moderaternes EU-politik. Jeg regner med at stille op for Moderaterne til det næstkommende valg og repræsentere dem, såfremt vi bliver valgt.

- Hører jeg, at det er slut med at give garantier?

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg måske er blevet klogere i at formulere mig bedre.

- Så du kommer ikke til at garantere det?

- Man skal passe på med at garantere det, har jeg lært.

Bergur Løkke Rasmussen udtaler sig endelig efter sit skift fra Venstre til fars parti Moderaterne

Brød sine løfter: Nu tør han ikke love noget

Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Spar med
Det kan du spare
Elpris lige nu
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:
Vi kan li' 'røvhuller' på skærmen
Annonce:
Annonce:
Annonce:
Annonce: