Bertel er for langsom: Tulle kræver Løkke for bordenden i imam-forhandlinger

Forhandlingerne skrider for langsomt frem hos Bertel Haarder, så statsministeren må tage over, mener DF

Kristian Thulesen Dahl (i midten) er træt af Bertel Haarder (til venstre) fordi stramninger overfor imamer går for langsomt. Derfor skal Lars Løkke (til højre) på banen.
Kristian Thulesen Dahl (i midten) er træt af Bertel Haarder (til venstre) fordi stramninger overfor imamer går for langsomt. Derfor skal Lars Løkke (til højre) på banen.

Forhandlingerne om antiradikalisering er en ren 'studiekreds', der ikke kommer nogen vegne, har kritikken lydt fra Dansk Folkeparti.

Nu strammer partiet kritikken og kræver, at forhandlingerne tages ud af hænderne på kultur- og kirkeminister Bertel Haarder (V) og i stedet lægges hos statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) selv, skriver DR.

- Statsminister Lars Løkke Rasmussen må selv sætte sig for bordenden nu og samle de partier, som er villige til at træffe beslutninger nu og her, så vi hurtigt og effektivt får gjort op med de radikaliserede muslimske miljøer, siger Kristian Thulesen Dahl til DR.

Se også: S og DF: Kamp mod ekstreme imamer er blevet studiekreds

Socialdemokraterne har i samme toner kritiseret regeringen for ikke at få sat skub i forhandlingerne. Efter kritikken fra Folketingets to største partier valgte Bertel Haarder at droppe et nyt stormøde med samtlige partier og i stedet holde individuelle møder.

Men det er ikke nok for Kristian Thulesen Dahl. Han vil have lovændringer inden sommerferien og foreslår et møde mellem Venstre-regeringen, DF og Socialdemokraterne. For hans skyld 'må man gerne invitere De Konservative og Liberal Alliance med'.

Bertel Haarder siger til DR, at det er 'helt udelukket', at der kan lovgives før sommerferien med henvisning til, at der skal være en 'rimelig høring', så man undgår 'sjuskelovgivning'.

171 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere