Bertel Haarder siger ja tak til slave-skulptur i København

De Vestindiske Øer har foræret Danmarks en folkegave, der symboliserer slavernes oprør og kamp for frihed

Sådan ser den ud skulturen som formentlig kommer op i København. Her ses originalen på St. John Foto: St. John Historical Society
Sådan ser den ud skulturen som formentlig kommer op i København. Her ses originalen på St. John Foto: St. John Historical Society

Danmark har en grim forhistorie, som ikke må gå i glemmebogen.

De Vestindiske Øer har i hvert fald foræret Danmark en folkegave, der kan blive det første officielle mindesmærke herhjemme for Danmarks tid som kolonimagt og slavenation.

Gaven er en kopi af den mandsstore skulptur "Freedom", der symboliserer slavernes oprør og kamp for frihed. Den blev lavet i 1998, da øerne fejrede 150-året for slavernes befrielse. Det skriver Politiken.

Håbet er, at "Freedom" nu også får en permanent offentlig placering i København.

Den vil blive det første officielle mindesmærke over den tid, hvor Danmark gjorde 100.000 sorte til slaver i sukkerplantagerne på De Vestindiske Øer.

Tæt på Det sorte kapitel: Da Danmark handlede med mennesker

Bertel Haarder vil ikke have, at danskerne glemmer fortiden, hvor danske farmere i kolonierne holdt slaver. Foto: POLFOTO
Bertel Haarder vil ikke have, at danskerne glemmer fortiden, hvor danske farmere i kolonierne holdt slaver. Foto: POLFOTO

Må ikke glemme
Og det vil kulturminister Bertel Haarder (V) meget gerne være med til at sikre.

- Det er en rigtig god idé at sætte sådan et mindesmærke op, der minder os om vores kolonifortid inklusive vores fortid som slavenation, siger kulturministeren til Politiken.

- Den skal man ikke på nogen måde skjule eller glemme.

Dansk Folkeparti bakker op om kulturministeren.

- Det er god idé. Specielt nu hvor der er jubilæum for salget af De Vestindiske Øer. Det er et godt tidspunkt at markere en dystet fortid i danmarkshistorien.

- Det kan være med til at man i folkeskolen får noget mere fokus på dette dystre kapitel i vores historie, udtaler kulturordfører Morten Marinus til Ekstra Bladet. Skulpturen møder også opbakning fra DF's kulturborgmester i København, Carl Christian Ebbesen.

Det er foreningen St. John Historical Society, som står bag skulpturen. De har bl.a. bedt om donationer på Facebook for at kunne gennemføre projektet. Herunder et opslag fra september.

19 kommentarer
Vis kommentarer