Bertel om frådende Hjort-angreb: Jeg er helt på linje

Kulturminister Bertel Haarder er enig med Claus Hjort Frederiksen i kritikken af Danmarks Radio

Der er skøn harmoni blandt seniormedlemmerne af Venstres ministerhold.

Kulturminister Bertel Haarder er således helt enig med Claus Hjort Frederiksen, efter finansministeren har angrebet DR for at være både kedelig og fyldt med ’umusikalske aktører.’

Det oplyser Kulturministeriet i en mail til Ekstra Bladet.

'Kulturministeren oplyser, at han er helt på linje med Claus Hjort i forhold til DR,’ hedder det i mailen, der er sendt efter finansminister Claus Hjort Frederiksens opsigtsvækkende hårde angreb på DR i Politiken.

Her siger Claus Hjort blandt andet:

- Når jeg ser på begge kanaler, så bliver jeg lidt mismodig over, hvad der er af udsendelser der mellem otte og ni. Det er ikke noget, der kan holde mig vågen. Selv om jeg er glad for amatørunderholdning, så er der grænser for, hvor mange umusikalske aktører, jeg gider at høre i primetime.

Se også: Engell om Hjorts frådende DR-angreb: Bertel er med sikkerhed skidesur

62 pct.
I mailen til Ekstra Bladet henviser Kulturministeriet også til et interview, som Bertel Haarder gav tidligere i august, hvor han bl.a. mindede om en meningsmåling, hvor 62. pct. af danskerne ville vælge en DR-kanal fra, hvis de kunne.

- Jeg er bundet af medieforliget, der løber frem til 2019. Det vil præge min tilgang. Men borgerne har sendt et kraftigt signal til DR, hvor 62 procent ville vælge en del af DRs kanaler fra, hvis de derved havde mulighed for at spare licens. I længden er det nok ikke rimeligt med så stor en mediekoncern, lød det tidligere på måneden fra Haarder.

Se også: DR spørger seerne om licens: Svaret er fyldt med had

Alligevel var Claus Hjort meget konkret, da han torsdag angreb DR:

- Vi er nødt til at sikre, at Danmarks Radio ikke fuldstændig kvæler, hvad der er af medietilbud. Og specielt med udgangspunkt i den stærke, stærke, stærke stilling, som DR har på nettet, siger Claus Hjort Frederiksen i et interview med Politiken om de kommende års prioriteringer for regeringen, hed det i Politiken.

Se også: Claus Hjort langer hårdt ud efter DR

80 kommentarer
Vis kommentarer