Biograf-vidne: Stønnede til dame i undertøj

Morten Suhr var i samme biograf som Inger Støjberg og oplevede også balladen fra en håndfuld indvandrer-drenge i aftes

Arkivfoto: Klavs Bo Christensen
Arkivfoto: Klavs Bo Christensen

Stønnelyde og kast med popcorn og bolsjer ødelagde filmoplevelsen i går i Cinemaxx i Fisketorvet i København.

Og det var en gruppe drenge med indvandrerbaggrund, som ødelagde filmen 'American Sniper' for hele salen i aftes.

Se også: Irriteret Støjberg erkender: Jeg ville skabe debat

Det fortæller skolelærer Morten Suhr, der sad et par rækker foran Inger Støjberg.

- De råbte nogle gange i løbet af filmen og sagde uanstændige lyde, siger han til Ekstra Bladet.

- For eksempel var der en kvinde i undertøj, og så sad de og stønnede og sådan nogle ting.

Forinden var de begyndt at kaste med popcorn.

Se også: #JeSuisInger: Støjbergs biotur udløser joke-bølge

- Da de løb tør for dem, begyndte de at kaste med bolsjer.  Der var en dame, der blev ramt i hovedet, og hendes kæreste gik så ud og klagede til personalet i Cinemaxx, siger Morten Suhr.

- Så kom der en ind og sagde at de skulle stoppe, men da personalet var forsvundet igen fem minutter efter, begyndte de igen.

Til sidst fik Morten Suhr nok og rejste sig for at skælde dem ud og bede dem om at opføre sig ordentligt.

Se også: Breinholt, minister og Twitter-folket storsviner Inger Støjberg

- Jeg blev ramt lige i baghovedet af et bolsje. Det var så hårdt, at jeg troede, at det var en mønt eller sådan noget. Jeg blev så gal, at jeg rejste mig op og sagde, at de skulle holde op. Og det gjorde de så rent faktisk. Det kom lidt bag på mig.

Hvorvidt det var mere end grove drengestreger, kan Morten Suhr ikke helt vurdere.

- Folk var meget utilpasse. Jeg ved ikke, hvad folk sad og hviskede om, men det virkede som om, at de overvejede at forlade salen.

Se også: Jeg møder kun flinke indvandrere der spørger: Har du problem?

- De blev ved, selv om folk bad dem om at sige stop. Jeg kunne ikke helt bedømme, om de var direkte truende, for jeg ville ikke vende mig om, fordi jeg var bange for at få noget i øjnene.

Og der er ingen tvivl om, at det ødelagde filmaftenen for Morten Suhr.

- Jeg klagede også over, at de ikke slukkede for filmen og bad dem om at forlade biogafen. De undskyldte mange gange over for mig og gav mig to fribilletter. Men det var der jo ikke andre, der fik.

Se også: Facebook-storm: Inger Støjberg amok på indvandrerdrenge efter biograftur

Da Ekstra Bladet spørger Morten Suhr fortæller han, at han ikke er fast Venstre-mand, men at han har stemt på partiet.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere