Blå blok afskaffer licensen: Blodbad i DR

Regeringen og DF er enige om at afskaffe licensen og spare 20 procent i DR

Regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen er blevet enige med Dansk Folkeparti om at skære i DR.
Regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen er blevet enige med Dansk Folkeparti om at skære i DR.

Du får ikke flere regninger fra DR-licens, når en ny aftale for DR bliver gjort til virkelighed.

Det står klart, efter at regeringen og Dansk Folkeparti fredag er blevet enige om en aftale for DR, der afskaffer licensen.

I stedet finansieres DR over skatten via et lavere personfradrag, oplyser finansminister Kristian Jensen.

- Danskerne vil få gevinst ved det her. Gevinsten vil være forskellig, afhængigt af om man er enlig eller et par. Men der vil være en gevinst, siger han.

Licensen vil gradvist blive udfaset fra næste år og vil være fuldt afskaffet i år 2022.

Afskaffelsen finansieres gennem en sideløbende reduktion af personfradraget.

Blodbad i DR
Samtidig er det aftalt, at DR skal fokusere mere på kerneopgaverne og dermed på den grundlæggende public service, oplyser parterne i aftalen.

Derfor reduceres DR's tilskud med 20 procent over de kommende fem år.

- DR skal over de kommende fem år spare 20 procent, siger Kristian Jensen.

OVERBLIK: Farvel til licensen

Danmarks Radio bliver beskåret med 20 procent. Licensen bliver afskaffet og lagt over på skatten.

Regeringen og Dansk Folkeparti er fredag blevet enige om den økonomiske ramme for et kommende medieforlig.

Her er hovedpunkterne:

* Danmarks Radio får skåret 20 procent af budgettet over de næste fem år. DR vil dog ifølge finansminister Kristian Jensen (V) fortsat få over tre milliarder kroner om året til public service. 

* Licensen bliver afskaffet. I stedet skal danskerne bidrage til public service over skatten. Det sker, ved at personfradraget bliver sat ned.

* De fleste af pengene fra beskæringen af DR's budget går til at mindske regningen til danskerne. Men 77 millioner vil blive frigivet, så de kan gå til andre medietilbud i medieforhandlingerne.

* Med fredagens aftale er den økonomiske ramme for et kommende medieforlig på plads. Regeringen ventes nu om kort tid at komme med et samlet udspil til medieforlig. Derefter vil regeringen forhandle med de øvrige partier i Folketinget.

Sortseere skal nu betale
Medielicensen er i 2018 på 2.527 kr. årligt og skal betales af alle over 18 år, hvis man har har et licenspligtigt apparat.

Dem der indtil nu ikke har betalt licens, men alligevel brugt DR's medier, kommer med den ny skattebetaling også til at punge ud.

- Dem, der i dag er sortseere, vil komme til at betale mere, siger finansminister Kristian Jensen (V).

Check til pensionister
Besparelsen fra at slanke DR skal blandt andet anvendes til at sikre kompensation til grupper af borgere, der i dag er helt eller delvist fritaget fra at betale licens.

I den forbindelse afsættes der en pulje på 116 mio. kr. fuldt indfaset til forbedring af vilkårene for pensionister.

Der indføres en ny mediecheck til pensionister, som efter de gældende regler er berettiget til nedsat licens. Dette gives i dag til pensionister, som modtager fuldt pensionstillæg. Mediechecken er skattepligtig.

3,7 milliarder kroner
DR modtager hvert år 3,7 milliarder kroner gennem licensen. Dermed vil en besparelse på 20 procent være 740 millioner kroner.

DF's gruppeformand Peter Skaarup påpeger, at DF længe har talt for at skære 25 procent på DR.

- Nu lykkes projektet. Det bliver så ikke 25 procent, men 20 procent.

- Det er rimeligt, at DR ligesom andre institutioner skal effektivisere.

DF har også længe ønsket at afskaffe licensen.

- Det er meget positivt, at vi får afskaffet noget, der er gammeldags.

Nytænke sig selv
Kulturminister Mette Bock (LA) mener, at DR med sparekravet skal til at genfinde sig selv.

- Det er den brændende platform, der skal til for at DR kan nytænke sig selv, siger kulturminister Mette Bock (LA) om besparelser på 20 procent over fem år.

Fokuseret fyrtårn
Politikerne holder fast i, at DR trods sparekravet stadig kan være en stor spiller blandt dansk medier.

- Jeg er tryg ved, at DR også fremover vil være et flagskib blandt danske medier. Men der vil blive bedre plads til, at nye aktører kan komme til, siger finansminister Kristian Jensen (V).

- DR skal være et fyrtårn, der er mere fokuseret, supplerer erhvervsminister Brian Mikkelsen (K).

- Vi skal holde fast i, at troværdige nyheder, som vi alle sammen har brug for i et demokratisk samfund, også leveres af andre end de statsejede medier, siger kulturminister Mette Bock (LA).

Er du glad for at licensen fremover bliver trukket via skatten?

Kender du nogen, der ikke betaler licens i dag?

Se resultat

Er du glad for at licensen fremover bliver trukket via skatten?

Kender du nogen, der ikke betaler licens i dag?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

1 af 2 DR står over for en stor besparelse. Foto: Jens Dresling/Ritzau/Scanpix
2 af 2 Regeringen med finansminister Kristian Jensen (V) i spidsen er blevet enige med Dansk Folkeparti om at skære i DR.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen