Blachman smagte håndtaskens bid: Du er faktisk langt mere spændende, end jeg havde ventet

Der var mere hold i visionerne fra Thomas Blachman, end en af landets mest garvede politikere havde ventet sig. Men Marianne Jelved tog ham også i skole, da X Factor-værten gæstede Christiansborg

Jelved bliver overrasket over Blachman. Video: Folketinget.dk

Uge efter uge beviser Thomas Blachman, at han kan snakke en vis herre øret af, når han doserer i X Factor på DR1.

Men det bliver ikke kun ved snakken.

Musikeren og X Factor-dommeren vil konkret indføre et nyt fag på skoleskemaet, som hedder idéfag, hvor eleverne to timer om ugen skal lære at arbejde fokuseret på udtænke og føre idéer ud i livet.

Forslaget fremlagde han for Folketingets undervisningsudvalg i forrige uge.

- Vi er en kreativ nation. Vi har ikke noget guld i jorden, men vi har måske noget guld inde i hovedet. Om man er rød eller blå, så må der være en fælles forståelse af, at det kan vi ikke tabuisere, forklarede han de fremmødte til en høring.

Hr. Petersen skal med til bords
- Det skal ikke kun være op til den kreative klasse i Tisvilde - eller hvor fa'en I hænger ud. Det skal være en stor kreativ masse, hvor også Hr. Petersen bliver løftet op til kagebordet, så han kan sanse og synes sine egne idéer, forklarede Thomas Blachman om sin vision.

Og han formåede såmænd at få mangeårig minister og tidligere radikal partileder Marianne Jelved til at lytte.

- Du er faktisk langt mere spændende, end jeg havde ventet mig, sagde hun til stor morskab for salen.

Samfund - 8. mar. 2018 - kl. 19:15 Jelved fik patron med posten: Der er ikke noget at gøre

Men efter de smigrende ord tog Marianne Jelved multikunstneren i skole og lod ham så mange før ham smage lidt af håndtaskens belærende bid.

Den tidligere kulturminister forklarede, at Thomas Blachman sparker åbne døre ind. Hans idéer kan gennemføres ved at inddrage idéudvikling i skolens kunstneriske fag, som allerede er på skoleskemaet.

- Jeg er helt med på din idé. Men der er også nogle andre muligheder, hvis man bruger de kunstneriske fag rigtigt. Det er helt afgørende, at de (skoleelever, red.) kan både det rationelle sprog og det sprog vi bruger til at tale om, hvad livets mening er, sagde Marianne Jelved.

Morgendagen kræver sit
Jelved fik svar på sit input på vaskeægte blachmansk:

- Det kræver en abstrakt fantasi at kunne se morgendagens produkter.

- For mig er det en kunsterisk proces at gå fra en idé, en længsel, løsningen på et problem til det færdige. Det er en kunsteriske proces, men det er uanset om det bliver til Skype, et it-produkt eller et kunstprodukt, sagde Blachman

Se ordvekslinger over artiklen.

 

 

31 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere