Black Lives Matter: Hvorfor er det så provokerende?

Talsperson for græsrodsbevægelsen mod racisme, Bwalya Sørensen, forstår ikke, hvorfor flere bliver provokeret af fokus på sorte. Stil spørgsmål til Bwalya Sørensen på eb.dk kl 12.

Bwalya Sørensen: - Hvorfor er Black Lives Matters så provokerende? Video: Gorilla Media

Den 53-årige Bwalya Sørensen er under heftig kritik for sin opdeling af sorte og hvide til demonstrationer mod racisme.

Nu stiller hun et simpelt spørgsmål, som modsvar til de mange kritikere.

- Hvorfor er Black Lives Matter så provokerende? spørger Bwalya Sørensen.

- Der er en arrogant tendens til, at sorte liv ikke betyder noget. Derfor har vi Black Lives Matter, som kæmper mod racisme og ulighed.

- Udtrykket provokerer rigtig mange, og vi hører, at All Lives Matter og White Lives Matter, og på højrefløjen siger de endda, at vi er racister, og den er helt gal, siger talspersonen fra Black Lives Matter.

Se også: Bwalya står fast: Skiller sorte og hvide

Talsperson for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, står ved at skille sorte og hvide ved demonstrationer på trods af heftig kritik. Foto: Stine Tidsvilde
Talsperson for Black Lives Matter, Bwalya Sørensen, står ved at skille sorte og hvide ved demonstrationer på trods af heftig kritik. Foto: Stine Tidsvilde
 

Sidste søndag samledes flere end 15.000 mennesker til en Black Lives Matter-demonstration i København.

Demonstrationerne kommer i kølvandet på de seneste ugers uroligheder i USA, efter at den sorte amerikaner George Floyd døde under en brutal anholdelse i Minneapolis.

Forud for demonstrationerne i Odense og København har Black Lives Matter Denmark udstukket retningslinjer for, hvordan demonstranterne skal opføre sig - alt efter deres hudfarve.

Retningslinjerne er blevet mødt med kritik fra flere fronter. Blandt andet af professor i filosofi Vincent Hendricks.

- I en bevægelse, som arbejder for lige borgerrettigheder til alle mennesker uanset hudfarve, kan en protokol som denne være med til at skabe internt splid i rækkerne, hvor nogle stemmer pludselig bliver vigtigere end andre, selv om alle arbejder for samme sag, der ikke vil gøre forskel givet race, sagde Vincent Hendricks, der selv er søn af en sort amerikaner, tirsdag til TV2 Nord.

Se også: Chokerede fodboldspillere: Alle tænker jo, at hun er tosset

Se også: Ekstra Bladet siger tak til Bwalya

Den kritik kan Bwalya Sørensen ikke forstå.

- Når man har brystkræft-begivenheder, så oplever man aldrig en vred modstand fra lungekræftpatienter. De giver plads,

- 8. marts på kvindekampdagen, der oplever man aldrig et hold mænd, som kræver at stå i front og gribe mikrofonen,

- Mærkeligt nok, så er det kun sorte mennesker, som oplever denne form for aggression og indgriben. Vi kæmper for, at sorte liv betyder noget, for det er ikke tilfældet i dag,

Ekstra Bladet og Gorilla Media

TV-debatoplægget med Hani Ali er produceret af Gorilla Media. Det er et prisbelønnet reklame- og produktionsselskab baseret i København.

Firmaet er dedikeret til at skabe positiv forandring ved hjælp af online-indhold. Gorilla Media er mest kendte for sine virale og kontroversielle kampagner som '#Jegerdansk' og '#Askfirst'.

Gorilla Media samarbejdede med Ekstra Bladet i  sommerens kampagnen NYDANMARK. Her var det målet at give mulighed for kritiske samtaler, refleksioner og debat, men på en mere respektfuld og konstruktiv måde, end hvad der er blevet normen i Danmark.

Nu tager Ekstra Bladet den handske op igen med en række debatoplæg og artikler om danskere, der har modet og entusiasmen til at blande sig.

Her er fire tidligere interview i Ekstra Bladets #Bland dig-kampagne:

Den muslimske teenager Hani Ali bærer niqab, når hun er i byen. Hun ved, det er ulovligt, men nægter at gå på kompromis med sin religiøse overbevisning. Foto: Olivia Loftlund Samfund - 15. nov. 2018 - kl. 07:19 Gade-overfald mod gymnasiepige: Danmark sætter mig i bås med tyve og mordere

Samfund - 24. okt. 2018 - kl. 20:30 Ninas livstraume: Beskyldt for massedrab som 16-årig

Samfund - 31. okt. 2018 - kl. 20:22 Bashy savner sit 'dejlige Danmark': Dronningen fik mig til at græde

Samfund - 8. nov. 2018 - kl. 05:45 Lærer var 11-årigs redning: Ulla er der, når jeg mister troen på Danmark

LIVE

558 kommentarer
Vis kommentarer