Blasfemiparagraf er død: Nu kan religioner frit kritiseres

Socialdemokratiet stemte som de eneste imod, da et flertal fredag afskaffede blasfemiparagraf i straffeloven

Danske domstole kan ikke længere dømme personer for at krænke religioner.

Det står klart, efter at et flertal fredag som ventet stemte for at afskaffe blasfemiparagraffen i straffeloven.

Alle Folketingets partier undtagen Socialdemokratiet stemte for lovforslaget, der var fremsat af Enhedslisten.

Enhedslistens ordfører på området, Bruno Jerup, siger:

- Det er glædeligt, at et stort flertal nu ønsker at afskaffe paragraffen. Det kan betyde, at vi kan få en mere fri og fordomsfri diskussion om religioner.

Enhedslisten er et sekulært parti, som går ind for adskillelse af kirke og stat. Derfor mener partiet, at religioner i kraft af blasfemiparagraffen har haft en "helt urimelig" fortrinsstilling i samfundet på bekostning af ytringsfriheden, siger Bruno Jerup:

- Demokrati, frihed og menneskerettigheder har altid været kerne-dna for Enhedslisten. Vi går ind for trosfrihed, men blasfemibestemmelsen kriminaliserer kritik af trosretninger og guder. Det støtter vi ikke.

- Vi mener, at religiøse tankesæt lige som alle andre tankesæt - eksempelvis socialistiske og humanistiske - skal kunne udsættes for kritik, siger Bruno Jerup.

Han henviser til, at der har været en række sager. Blandt andet sagen om DR, der tillod sangeren Trille at synge "Øjet", men blev frifundet.

Dansk Folkeparti har ligesom Enhedslisten flere gange fremsat forslag om at afskaffe blasfemiparagraffen. Partiets kirkeordfører, Christian Langballe, siger dog, at det er sket med et andet udgangspunkt end Enhedslisten.

Han undrer sig over, at Bruno Jerup ikke henviser til den seneste sag om blasfemiparagraffen i motivationen for lovforslaget.

Den handler om en 42-årig mand fra Nordjylland, der brændte Koranen af i baghaven og lagde videoen på Facebook:

- Det er påfaldende, at Enhedslisten slet ikke nævner den seneste sag om blasfemiparagraffen, nemlig afbrændingen af Koranen. Det må være en forglemmelse, for den sag er jo fra ganske nylig, siger Christian Langballe.

- Det er vores bekymring for blasfemiparagraffen herhjemme. Blasfemiparagraffen er i princippet en død paragraf, fordi den ikke har været bragt i anvendelse de seneste mange år. Ud over med koranafbrænding, siger DF's kirkeordfører.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.