Bødskov i krydsild: Se hans svar på Clements spørgsmål

Morten Bødskov (S) kritiserer DR for at lave kampagne med politiske spørgsmål. Ekstra Bladet bringer her den tidligere justitsministers svar på selvsamme spørgsmål

Polfoto: Ole Frederiksen.
Polfoto: Ole Frederiksen.

Clement Kjersgaard har lavet et åbent brev til Socialdemokraterne med fem spørgsmål til partiets flygtninge-politik.

Det sker, fordi flere af partiets medlemmer ikke mente, at deres formand, Mette Frederiksen, fik mulighed for at besvare dem i programmet 'Vi ses hos Clement' og derfor rettede et angreb mod tv-værten.

Ekstra Bladet har stillet de fem spørgsmål til den tidligere justitsminister Morten Bødskov (S), som krævede, at DR-toppen satte den omstridte studievært på plads. Læs svarene her:

1. Hvor anderledes ville Danmarks asyl- og flygtningepolitik være i dag, hvis I havde magten?

- Den ville stadig være forankret i brede flertal, der ville stadigvæk være blevet strammet...

- Spørgsmålet gik på anderledes, ikke det samme?

- Politiken ville inkludere flygtningelandsbyer, og der ville blive sat stærkere ind overfor integrationen.

- Hvordan ville der blive sat stærkere ind overfor integration?

- Regeringen laver jo minusvækst i kommunerne, som er med i hele diskussionen, så der er en række ting, som vi ville prioriterer anderledes.

2. Skal asylreglerne strammes, hvis antallet af flygtninge stiger til foråret?

- Det kan jeg bestemt ikke afvise, men det afhænger af situationen. Men vi har ikke nogen planer om at gøre det på nuværende tidspunkt.

3. Har Inger Støjberg (V) ret i at familiesammenføringsstramningen (der blev vedtaget i sidste uge med bl.a. S’ stemmer) er på kanten af konventionerne?

- Vi forholder os til, at Justitsministeriet i de drøftelser, som vi har haft med dem, siger, at det ligger inden for konventionerne.

4. Er 'danskerne, danskernes velstand og velfærd' vigtigere end flygtningene? (som Henrik Sass Larsen udtalte i JP)

- Danskernes velstand og velfærd er vigtig, og vi er med til at foretage de opstramninger, fordi vi mener det alvorligt, når vi ser det som en meget stor udfordring i forhold til sammenhængskraften i vores samfund. Men vi skal fortsat også tage et meget stort ansvar for flygtninge-problemerne.

- Jeg tror ikke, at der er nogle partiet, som er uenige i, at danskerne velstand er vigtig.

- Danskernes velstand er vigtig, men det er også vigtigt, at Danmark taget er stort ansvar for verdens flygtningestrømme.

- Men hvad er vigtigst?

- Vi har tænkt os at blive ved med at holde af vores velfærdssamfund, mens vi fortsat tager et stort internationalt ansvar.

5. Skal ulandsbistanden for at kunne bidrage til at finansiere S-idéen om flygtningelejre i fx Libyen og Algeriet hæves til mere end 0.87 af BNI (niveauet fra SR-regeringen)?

- Vi mener, at indsatsen i nærområdet skal skærpes, men vi har ikke lagt os fast på, hvor høj procentsatsen skal være.

167 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere