Børnepasning for milliarder: Det koster minimumsnormeringerne

Børnetallet stiger de kommende år - og de børn skal i vuggestuer og børnehaver. Med SF's krav om minimumsnormeringer kommer lønudgiften til pasning i daginstitutioner til at stige flere milliarder om året - penge, som kommunerne ikke kan finde

Kravet om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner er en af de store knaster i regeringsforhandlingerne. Flere pædagoger koster milliarder - og de penge kan kommunerne ikke finde, lyder det. Foto: Colourbox.com.
Kravet om minimumsnormeringer i landets daginstitutioner er en af de store knaster i regeringsforhandlingerne. Flere pædagoger koster milliarder - og de penge kan kommunerne ikke finde, lyder det. Foto: Colourbox.com.

Tre børn pr. voksen i vuggestuer. Seks børn pr. voksen i børnehaver.

Det er kort fortalt en af de store kæppe, der bliver stukket i hjulet i Mette Frederiksens (S) regeringsforhandlinger i Landstingssalen på Christiansborg.

Minimumsnormeringer i landets daginstitutioner er et - indtil videre - ufravigeligt krav fra SF.

Men hvad koster det egentlig at få hænder og tid nok til vores børn?

Milliarder mere til løn
I Kommunernes Landsforening vurderer man, at der frem mod 2025 vil ske en stigning i børnetallet på 50.000. Børn, som også skal i vuggestue og børnehave.

Den uafhængige tænketanken Kraka har regnet på, hvad det kommer til at betyde i kroner og ører, hvis kravet om minimumsnormeringer skal overholdes.

Alt efter regnemodel, kommer det her og nu til at koste mellem 900 millioner og to milliarder kroner mere i lønudgifter hvert år.

Og i 2025 - hvor der er flere børn og dermed kræves flere pædagoger - vil løn-regningen lyde på mellem 3,3 milliarder kroner og 5,3 milliarder kroner mere i forhold til i dag. Om året.

Udregningerne: Minimumsnormeringer

Her er de forskellige modeller, der er beregnet minimumsnormeringer ud fra:

Normeringskrav, hvor lederne tæller med i normeringen:

- Nu og her: Der skal i dag ansættes mindst 2100 flere pædagoger. Det koster 900 millioner mere i løn om året i forhold til nu.

- 2025: Der skal ansættes mindst 9700 flere pædagoger, hvilket giver øgede lønudgifter for 3,3 milliarder kroner.

 

Normeringskrav, hvor ledere vægter 10 procent i normeringen (SF's model):

- Nu og her: Der skal ansættes mindst 4500 flere pædagoger. Det giver en mer-udgift til løn på cirka to milliarder kroner årligt.

- 2025: Der skal ansættes mindst 12.350 flere pædagoger, hvilket koster 4,4 milliarder mere i løn om året.

 

Normeringskrav, hvor ledere vægter nul procent - og andelen af uddannede pædagoger udgør 80 procent:

- Nu og her: Der skal ansættes mindst 5150 flere pædagoger. Det koster 3,1 milliarder kroner mere i løn om året.

- 2025: Der skal ansættes mindst 12.700 flere pædagoger, hvilket vil medføre yderligere 5,3 milliarder kroner i lønudgifter.

 

Kilde: Den uafhængige tænketank Kraka.

Umuligt
Det er kommunerne, som har ansvaret for at drive daginstitutionerne.

Og i Kommunernes Landsforening er meldingen soleklar: de penge kan under ingen omstændigheder findes, uden at det går ud over andre velfærdsområder.

- Det er åbenlyst, at kommunerne umuligt kan finde pengene uden at skære ned andre steder. Den kommunale økonomi er grundet et stigende demografisk pres - stigende udgifter på det specialiserede socialområde og ældreområdet - i forvejen under et stærkt prioriteringspres, siger Thomas Gyldal, der er formand for Børne- og undervisningsudvalget i KL og socialdemokratisk borgmester i Herlev.

- Alle kommunalbestyrelser sidder netop nu og sveder for at få budgetterne for 2020 til at hænge sammen. Men vi er helt med på, at en styrket normering i vores dagtilbud er en vigtig del af den kvalitetsdiskussion, som vi også gerne vil have rejst. Hvis det skal kunne lade sig gøre, skal der sættes penge af til det.

Thomas Gyldal, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening, mener ikke, at minimumsnormeringer er en god ide - og undrer sig over, hvor pengene skal komme fra. Foto: Mikkel Berg Pedersen/ Ritzau Scanpix.
Thomas Gyldal, formand for Børne- og Undervisningsudvalget i Kommunernes Landsforening, mener ikke, at minimumsnormeringer er en god ide - og undrer sig over, hvor pengene skal komme fra. Foto: Mikkel Berg Pedersen/ Ritzau Scanpix.
 

- Men det er interessant, hvis man fra Christiansborg gerne vil prioritere vores børn højere, men vi er selvfølgelig også meget spændte på, om de løfter, der gives - specielt fra SF's side - nu også bliver omsat til konkret virkelighed og bud på konkret finansiering, lyder det fra Thomas Gyldal.

- I folkeskolerne har man fastsat et loft for, hvor mange børn en lærer må have i klasselokalet. Er det ikke - sådan helt grundlæggende - en god ide at gøre det samme i daginstitutioner?

- Det synes vi ikke. For så kan de fra Christiansborg begynde at låse alt fast. Hvad skal niveauet for ældreplejen så være? Hvor mange timer om ugen skal biblioteket have åbent?

- Hvis Christiansborg gerne vil låse ting fast, skal de give os en bunke penge til det hele - for så tager de prioriteringsmuligheden fra os, slår KL's formand for Børne- og Undervisningsudvalget fast.

Her er støttepartiernes krav

Socialistisk Folkepartis krav

  • Kontanthjælpsloftet skal fjernes, og integrationsydelsen skal afskaffes.
  • Der skal være en plan for indførelse af minimumsnormeringer i daginstitutioner senest ved finansloven, hvis partiet skal stemme for en ny regerings første finanslov.
  • SF er gået sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet om et særligt krav til klimaloven: Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990.
  • Danmark igen skal tage kvoteflygtninge, og at de afviste asylbørn på Udrejsecenter Sjælsmark skal have bedre vilkår.

Enhedslistens krav

  • Enhedslisten er gået sammen med Radikale Venstre, SF og Alternativet om et særligt krav til klimaloven: Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990.
  • Enhedslisten vil afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen og 225-timers-reglen - tiltag der ifølge partiet bidrager til fattigdom og ulighed.
  • Danmark igen skal tage kvoteflygtninge, og børnene på Udrejsecenter Sjælsmark skal ud derfra.
  • Enhedslisten kræver, at en ny regering overholder internationale konventioner og menneskerettigheder.

Radikale Venstres krav

  • Partiet vil sænke beløbsgrænsen for udenlandske medarbejdere fra lande uden for EU fra 417.800 kroner til 325.000 kroner og
  • Pensionsalderen skal sættes op for dem, der ikke er nedslidte. De radikale har stemt for en aftale om seniorpension med blå blok.
  • De radikale vil udtrykke mistillid, hvis ikke dele af de såkaldte paradigmeskiftet bliver rullet tilbage. Partiet vil for eksempel gerne modtage 500 kvoteflygtninge om året igen.
  • Radikale Venstre er gået sammen med Enhedslisten, SF og Alternativet om et særligt krav til klimaloven: Udledningen af drivhusgasser skal reduceres med 70 procent i 2030 målt i forhold til 1990.
  • Kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen skal afskaffes.

Kilde: Ritzau

114 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere