Borgmester arbejdede gratis: Kro er på røven

Thunø Kro, som Ninna Hedeager Olsen (EL) arbejdede på under sin sommerferie, har haft hårdt brug for en hjælpende hånd

Thunø Kro har haft gevaldige problemer med at genere et overskud - Ninna Hedeager Olsen arbejdede uden løn på kroen under sin sygemelding. Foto: Privatfoto
Thunø Kro har haft gevaldige problemer med at genere et overskud - Ninna Hedeager Olsen arbejdede uden løn på kroen under sin sygemelding. Foto: Privatfoto

Regnskaberne taler sit kedelige sprog, når man taler om Thunø Kro.

Kroen havde dog den fornøjelse at have Københavns sygemeldte teknik- og miljøborgmester på besøg over sommeren, hvor hun har arbejdet med at servere mad og øl uden at få løn. Sygemeldingen kom efter en voldtægtssag, som har foregået i Ninna Hedeager Olsens lejlighed og som kommer for retten i næste uge.

Ekstra Bladet har været i forbindelse med flere kilder, som fortæller, at de har set Enhedslistens Ninna Hedeager Olsen stå bag baren samt haft opgaver i forbindelse med servering på kroen fra slut juni frem til august.

Se også: Se billedet: Sygemeldt borgmester i arbejdstøjet på kro

Og det må siges at have været en fordel for den økonomisk pressede kro, som siden sin start i 2016 ikke har haft det store overskud at bryste sig af. Det viser en gennemgang af firmaets regnskaber.

Således lød underskuddet første år på 53.513 kroner. Og året efter blev det ikke meget bedre, da kroen generede et underskud på 94.595 kroner.

Borger vs borgmester

Der er en verden til forskel på at være sygemeldt som borgmester og som almindelig offentligt ansat borger. 

Ninna Hedeager Olsen (EL) har ikke skulle aflevere lægeerklæring - og i overensstemmelse med Borgerrepræsentationens praksis har hun heller ikke oplyst om årsagen til sin sygemelding, oplyser Økonomiforvaltningen i Københavns Borgerrepræsentation.

Samtidig kan hun i henhold ’Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension m.v. for varetagelsen af kommunale hverv’ kunne opretholde sin fulde vederlag på 87.237,17 kroner om måneden i ni måneder plus pension.

Havde Ninna Hedeager Olsen være almindelige offentligt ansat, så ville hun ved længere sygdom kunne afkræves en tro og love-erklæring og/eller en lægeerklæring af sin arbejdsgiver. Ninna ville også være forpligtet til at besvare henvendelser og møde op, hvis hun blev indkaldt til møde med sin arbejdsgiver.

Ninna skulle også være mødt til samtale på jobcentret en gang om måneden, ligesom hun skulle afgive en lægeerklæring.  Ved mere end seks måneders sygdom ville jobcentret vurdere om Ninnas sygedagpengene kunne forlænges - eller om hun skal i et jobafklaringsforløb. 

I 2018 lykkedes det dog at få et overskud på 9.640 kroner. Det har ikke været muligt at få kontakt til firmaets ejer, Jan Heitmann.

Sygemeldt efter voldtægtssag
Ninna Hedeager Olsen meldte sig syg fra arbejde 7. april 2019, efter en voldsom fest i hendes lejlighed 1. april. Til festen blev borgmesteren ifølge anklageskriftet blufærdighedskrænket ved at blive befamlet på brysterne samt sine hofter af en mandlig gæst.

Den samme mand, som nu er blevet smidt ud af Enhedslisten, skulle ifølge politiet også have voldtaget en anden gæst. Retssagen er berammet til at vare en dag og begynder 28. august. Manden nægter sig skyldig.

Under sin sygemelding har borgmesteren fået sin fulde løn på 87.237,17 kroner, og som borgmester har hun også en række fordele i forhold til alle andre sygemeldte lønmodtagere.

Hun har for eksempel ikke skulle vise lægeerklæring i forbindelse med sin sygemelding, ligesom hun heller ikke er forpligtet til at svare på henvendelser fra sin arbejdsgiver.

Den tiltale i sagen om voldtægten hos borgmester Ninna Hedeager Olsen(EL) er beskyttet af et navneforbud. Forud for den angivelige voldtægt har han været ansat som skolepsykolog. PRIVATFOTO og PR-FOTO-Københavns Kommune Plus Tiltalt for voldtægt hos borgmester: Arbejder som skolepsykolog

Fest gik helt galt

Ifølge anklageskriftet fandt lovovertrædelserne sted efter en fest hos Ninna Hedeager Olsen lørdag 30. marts i hendes lejlighed på indre Nørrebro i København. Om morgenen søndag 31. marts mellem klokken otte og 16 befandt den tiltalte sig i en seng med borgmesteren, det formodede voldtægtsoffer og en fjerde ukendt person.

Den tiltalte befølte først Ninna Hedeager Olsen på brysterne, mens hun sov eller halvsov ifølge anklageskriftet. Herefter begyndte han at beføle en anden kvinde i sengen på brysterne, på lårene og i skridtet.

Hun var på det tidspunkt ude af stand til at modsætte sig handlingen som følge af træthed og alkoholindtag. Alligevel fortsatte den tiltalte ifølge anklageskriftet med at trække trusserne ned på kvinden og gennemføre et vaginalt samleje, mens Ninna Hedeager lå ved siden af - selvom den forurettede kvinde på ingen måder havde givet nogen respons, og den tiltalte heller ikke vidste, om hun var vågen.

Forsvarer: Spiste sammen

Den tiltaltes forsvarer har ifølge B.T. under et retsmøde lagt vægt på, at den forurettede kvinde angiveligt skulle have fortalt Ninna Hedeager, at hun i løbet af festen havde kysset med den tiltale.

- Jeg er kommet til at kysse med X (den sigtede, red.). Jeg havde ikke lyst, men jeg er dårlig til at sige fra, skulle den forurettede have sagt.

Forsvareren forklarede også, at den forurettede kvinde og Ninna Hedeager blev liggende i sengen efter det passerede, og at de senere på søndagen spiste morgenmad sammen.                   

Efterfølgende henvendte kvinden sig til Center for Voldtægtsofre.

Ninna Hedeager har forklaret på Facebook, at hun efter det skete brugte tid på at hjælpe kvinden og få den nu tiltalte mand til at melde sig selv.

'Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne.

Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og at få hende til at erkende, at hun er uden skyld.

Derefter har mit fokus været at få gerningsmanden til at melde sig selv. Det vidste han heldigvis godt, at han skulle.'

Meldte sig selv

Den tiltalte endte med at melde sig til politiet tirsdag 2. april om aftenen. Herefter har han ad to omgange siddet varetægtsfængslet, men er nu løsladt. Ifølge en pressemeddelelse fra Enhedslisten fratrådte han alle sine poster i partiet 4. april.

473 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere