Borgmester-brøler: Vil ikke snakke med Ekstra Bladet

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp har ubetalt partiskat - trods flere rykkere - fra sin tid i Socialdemokratiet. Pengene blev lovet betalt, men 20 dage senere mangler de fortsat

Ishøjs borgmester Ole Bjørstorp skylder stadig omkring 2000 kr til Socialdemokratiet i partiskat, men han vil ikke tale med Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets inkasso-service er her for at hjælpe, når en borgmester ikke får betalt sine regninger.

For 20 dage siden mindede vi venligt den politiske spids i Ishøj, Ole Bjørstorp om, at han manglede at betale omkring 2000 i partiskat til sit tidligere parti - Socialdemokratiet.

Men pengene er fortsat ikke betalt, og derfor huskede vi den nuværende borgmester på penge-problemet i en stille stund på valgaftenen.

- Jeg ordner det der. Det snakker vi ikke om. Jeg snakker ikke mere med Ekstra Bladet. Det har jeg besluttet, sagde Ole Bjørstorp.

Derfra var det ikke muligt at få flere svar ud af borgmesteren, som er blevet rykket for pengene mere end tre gange.

'Forbi min næse'
Borgmesteren skal betale 'to procent af borgmesterlønnen' til en valgpulje, men Ole Bjørstorp har ifølge Ekstra Bladets oplysninger ikke betalt for seks uger i begyndelsen af 2021.

Da Ekstra Bladet første gang rettede henvendelse, lød det som om, at den 75-årige borgmester, der forlod Socialdemokratiet og stiftede Ishøjlisten i februar, ville betale til rivalernes valgkamp.

Regler om partiskat

§ 16 Partiskatregel for øvrige tillidshverv

Alle, der varetager tillidshverv på vegne af Socialdemokratiet, betaler partiskat.

Beløbet opkræves af foreningens kasserer og indsættes i valg- og informationspuljen.

Partiskatten udgør 3% af bruttobeløb, der udbetales til vedkommende som løn, tabt arbejdsfortjeneste, honorar, diæter, vederlag, tillæg eller lignende. Der kan ikke fratrækkes nogen form for udgifter, løntab eller andet.

Dog skal borgmesteren, kun betale 2% af borgmesterlønnen.

Kilde: Vedtægter Socialdemokratiet Ishøj

Ulovlige bilture
Ekstra Bladet afslørede i 2020, at den daværende socialdemokratiske borgmestere Ole Bjørstorp brugte en tjenestebil ulovligt ifølge Ankestyrelsen.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

I udgangspunktet brød borgmesteren loven, hver gang han selv kørte i en tjenestebil mellem privaten og arbejdet.

Ekstra Bladet dokumenterede, at Ole Bjørstorp jævnligt parkerede en skatteyderbetalt VW Golf Sportsvan på villavejen ved sit hjem eller i sin egen indkørsel i Ishøj landsby.

Mistanke om valgfusk
Ekstra Bladet afslørede også mistanke om valgfusk på Vestegnen, som den socialdemokratiske top betegnede som 'uregelmæssigheder' ved oprettelsen af nye medlemmer.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Selv #metoo-entusiastiske kvinder må medgive