Borgmester købte maleri for 95.000: Er kun 12.000 værd

Viborgs borgmester, Ulrik Wilbek (V) har brugt 95.000 skattekroner på et maleri. Auktionshus vurderer, at det kun er 12.000 kroner værd

Tidligere på måneden kom det frem, at Ulrik Wilbek har brugt en mindre formue på at indrette sit kontor. Få historien kort her

Venstre-borgmesteren Ulrik Wilbek har købt et maleri til 95.000 kroner til sit borgmesterkontor i Viborg. Men maleriet ville ikke kunne sælges for mere end 12.000 kroner, hvis det kom under hammeren, vurderer auktionshuset Lauritz.com.

Det skriver Radio24syv.

Borgmesteren har tidligere kaldt indkøbet af maleriet for en investering.

- Her er der noget, hvor man kan få pengene tilbage igen, så det ender på minimum et stort fint nul for borgerne. Så derfor kan jeg ikke rigtig se problematikken, sagde han til Radio24syv 5. november.

Artiklen fortsætter under billedet

Ulrik Wilbek foran det billede, der har kostet 95.000 skattekroner Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
Ulrik Wilbek foran det billede, der har kostet 95.000 skattekroner Foto: Mikkel Berg Pedersen/Ritzau Scanpix
 

Nul for borgerne
Fremlagt salgsvurderingen, der er lavet af auktionshusets vurderingschef, Helle Kamvig, fastholder Ulrik Wilbek, at maleriet ikke vil tabe værdi, hvis kommunen en dag vil af med det.

- Du har købt maleriet for 95.000 kroner af Galleri NB i Viborg. Hvorfor mener du, at det var en god investering?

- Det er det, fordi det er malet af en kunstner, der holder prisen. Det har kunstanmelder Tom Jørgensen også sagt til Jyllands-Posten, siger Ulrik Wilbek til Radio24syv.

- Auktionshuset Lauritz.com vurderer, at maleriet ville kunne sælges til cirka 12.000 kroner, hvis de havde det under hammeren?

- Tja. Overfor det står så en kunstanmelder, som siger, at maleriet ikke kan holde prisen. Men jeg har også sagt, at jeg gerne vil købe billedet, den dag jeg ikke er borgmester mere, hvis man ikke kan få pengene igen. Jeg tror hverken du eller jeg har en anelse om, hvorvidt maleriet holder prisen.

- Har du fået maleriet vurderet af andre end galleriet, der har solgt det til dig?

- Nej.

- Burde du have gjort det?

- Nej, det synes jeg faktisk ikke. Jeg købte maleriet, fordi det var det rigtige og prisen var god. Jeg har faktisk et meget mindre Vilmantas-maleri hængende hjemme i stuen, og det har kostet 35.000 kroner, siger Ulrik Wilbek til Radio24syv.

'Friends come back'
Wilbeks 95.000 kroner dyre maleri hedder 'Friends come back' og er malet af de litauiske kunstner Vilmantas Marcinkevicius. Det måler to gange 2,5 meter.

I første omgang lånte Ulrik Wilbek maleriet af Galleri NB i Viborg.

- Det skal ikke hedde sig i avisernes aktindsigter, at jeg bruger løs af kommunens penge, sagde Ulrik Wilbek til B.T. i februar. Alligevel valgte han at købe maleriet for 95.000 skattekroner allerede i april.

Se også: Nyt ministerkontor til 340.000: - Lidt voldsomt

Se også: PH-lamper, rod i cv'et og ansættelse af bekendt: Nu undskylder Niko

266 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere