Borgmester om voldtægtssag: 'Det foregik i mit hjem'

Teknik- Miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen oplyser på Facebook, at voldtægtssag fra Enhedslisten København foregik i hendes lejlighed

Teknik- Miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen oplyser på Facebook, at voldtægtssagen fra Enhedslisten København foregik i hendes lejlighed. Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix
Teknik- Miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen oplyser på Facebook, at voldtægtssagen fra Enhedslisten København foregik i hendes lejlighed. Foto: Andreas Beck/Ritzau Scanpix

Teknik- Miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen oplyser på Facebook, at voldtægtssagen fra Enhedslisten København foregik i hendes lejlighed.

Den omtalte voldtægtssag blev offentligkendt torsdag, da bestyrelsesmedlem Maria José Nielsen på vegne af bestyrelsen i lokalafdelingen udsendte en pressemeddelelse hvori det fremgik, at der var foregået en voldtægt internt i lokalbestyrelsen.

- Det er forfærdeligt for offeret, og vi er dybt berørte af det. Vi vil gøre alt, hvad vi kan for at støtte offeret og hjælpe politiet i deres efterforskning, lød det i pressemeddelelsen.

Se også: Skipper rystet over voldtægtssag i Enhedslisten København

Skete angiveligt i borgmesters lejlighed
Sagen har lørdag taget en uventet drejning, efter Teknik- Miljøborgmester i Københavns Kommune Ninna Hedeager Olsen oplyser, at den formodede voldtægt foregik i hendes lejlighed.

'Jeg er dybt berørt. Det foregik i mit hjem. Jeg kender parterne.'

'Det vigtigste for mig har været at tale med offeret, støtte hende og at få hende til at erkende, at hun er uden skyld,' indleder hun sit skriv.

En person har meldt sig til til politiet i forbindelse med sagen.

Borgmester: Pressede formodet gerningsmand
Ifølge Ninna Hedeager Olsen skete det blandt andet efter pres fra hende:

'Derefter har mit fokus været at få gerningsmanden til at melde sig selv. Det vidste han heldigvis godt, at han skulle.'

'Oplevelsen viser, hvad vi desværre godt ved: At voldtægt typisk ikke begås af fremmede på en mørk gade. Langt oftere begås det i tætte relationer, af dem som man stoler på, lukker ind i sit hjem og lader overnatte.

Enhedslisten Københavns bestyrelse består af ét medlem fra hver af de 15 københavnske lokalafdelinger. Desuden er der fem bestyrelsesmedlemmer og en kasserer, der vælges på den årlige generalforsamling.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Ninna Hedeager Olsen. Hun ønsker ikke at stille op til interview.

I stedet forsøger vi at få en kommentar fra bestyrelsesmedlem Maria José Nielsen.

Enhedslisten: Ninna har sygemeldt sig

Maria José Olsen, der er bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København, havde kun sparsomme oplysninger, da Ekstra Bladet ringede.

- Borgmesteren fortæller at overgrebet skete i hendes private lejlighed. Er det i forbindelse med en privat fest eller et officielt arrangement for enhedslisten?

- Af hensyn til offeret og efterforskningen, kan jeg ikke kommentere sagen yderligere.

- Hvor mange mennesker var til stede i lejligheden?

- Af hensyn til offeret og efterforskningen, kan jeg ikke kommentere sagen yderligere.

- Hvornår er overgrebet sket?

- Af hensyn til offeret og efterforskningen, kan jeg ikke kommentere sagen yderligere.

- Kendte de hinanden godt?

- Af hensyn til offeret og efterforskningen, kan jeg ikke kommentere sagen yderligere.

- Var der alkohol involveret?

- Af hensyn til offeret og efterforskningen, kan jeg ikke kommentere sagen yderligere.

- Har enhedslisten stillet noget professionelt personale til rådighed for de involverede. psykologer osv?

- De professionelle, der er, er nogle, vi har taget kontakt til.

- Hvad er det for nogle professionelle? Er det pressefolk eller krisepsykologer for eksempel?

- Det synes jeg er vigtigt, at Ninna selv kommer frem med.

- Borgmesteren omtaler udelukkende den anklagede som gerningsmanden. Er han ikke uskyldig, indtil han er blevet dømt i retten?

- Han har selv meldt sig, så jeg ved ikke noget om det i den her sag. Det er op til politiet og dommeren at finde ud af.

- Den voldtægtsanklagede har fratrådt alle sine poster og nu trækker borgmester Ninna Hedeager Olsen stikket. Hvordan kommer Enhedslisten Københavns bestyrelse til varetage deres poster?

- Ninna har sygemeldt sig fra klokken 11 i dag. Vi har ikke møde før i morgen, så det er der, vi ser på hvilke muligheder og ressourcer, der er.

- Hvad med det voldtægtsanklagede bestyrelsesmedlems opgaver?

- Der er heldigvis resten af bestyrelsen, der kan tage sig af de opgaver, siger Maria José Nielsen til Ekstra Bladet

Skærm

Hent flere
Hent flere