Borgmester-skandale: Mystik om millioner

- Betalinger er efter alt at dømme foregået ulovligt på indtil flere måder, fastslår en ekspert i kommunale forhold

Ekstra Bladets politiske kommentator Joachim B. Olsen ridser alle skandalerne op, som Socialdemokratiets 'wonderboy' Jacob Bjerregaard har været involveret i.

Hvis du ved noget om sagen, kan du skrive fortroligt til Ekstra Bladets journalister på munk@eb.dk.

Eksborgmester Jacob Bjerregaard (S) har været den centrale figur i et mystisk netværk, hvor deltagere kunne bevilge penge til sig selv. Alene sidste år brugte netværket tre millioner kommunale kroner på tvivlsomme og ringe dokumenterede formål.

Det fremgår af Fredericia Kommunes interne undersøgelse, som blev offentliggjort fredag.

- Betalingerne er efter alt at dømme foregået ulovligt på indtil flere måder. En kommune må ikke betale regninger på et udokumenteret grundlag, vurderer kommunalekspert Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Han har på anmodning fra Ekstra Bladet studeret et bilag på otte sider til kommunens rapport, som rejser hård kritik af et uigennemskueligt projekt ved navn Byforum.

Her satte Jacob Bjerregaard med absolut socialdemokratisk flertal i byrådet sidste år sig selv i spidsen. Senere blev den nu hjemsendte – og ifølge byrådet ved flere lejligheder inhabile - kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe økonomisk tovholder i netværket.

- Deltagerne har reelt kunnet bevilge penge til sig selv, hvilket selvfølgelig ikke må være muligt. Der kan rejses krav om tilbagebetaling, siger Roger Buch.

Ekspert: Fredericia-sag kan blive største skandale nogensinde

I rapporten skriver Fredericia Kommune, at ’det er besluttet at undersøge forholdene i relation til Byforum i perioden 2020, herunder de politiske beslutninger ift. Byforum og de midler, som er afsat til formålet samt brugen af disse.'

Uddrag fra rapporten om Fredericia Kommunes interne undersøgelse. Blandt andet derfor blev økonomichefen smidt hjem.
Uddrag fra rapporten om Fredericia Kommunes interne undersøgelse. Blandt andet derfor blev økonomichefen smidt hjem.
 

Samtidig fremgår det, at kommunens undersøgelse ikke har kunnet afdække, om de tre millioner kroner reelt er blevet brugt på formål, som er relevante for skatteborgerne. 

Personsammenfald
’Fælles for flere af de regninger, som er betalt i relation til Byforum, er, at der er personsammenfald mellem leverandørerne, medlemmer af Byforum eller deltagerne på møderne, herunder dem, der sekretariatsbetjener forummet,' skriver kommunen i den interne afdækning.

Der er altså total uklarhed om, hvordan der bliver truffet beslutninger og bevilget penge til leverandører, fremgår det.

’Det fremstår (ikke) tydeligt, hvad der besluttes på møderne, og hvem der deltager … det (er) ikke muligt at afklare, om dette personsammenfald kan have haft betydning for de beslutninger, der er lavet indstillinger omkring,' står der i rapporten.

- De er inhabile og bør slet ikke kunne bevilge penge, når der ikke foreligger et klart kommissorium for arbejdet, fastslår kommunalforsker Roger Buch.

Artiklen fortsætter under videoen ...

Ulovlige underskrifter
Formelt blev Byforum oprettet for at imødegå presset fra nethandel og sikre aktivitet i Fredericias bykerne. Den beslutning blev truffet af byrådet i forbindelse med budgettet for 2020.

Blandt andet blev en række erhvervsinteresser politisk udpeget til at deltage. Men ifølge kommunens afdækning har alt sejlet - og man kan i dag reelt ikke dokumentere, hvad der i 2020 er foregået for de tre millioner kroner.

- Det betyder, at det er tvivlsomt, om regninger overhovedet kan betales lovligt. Dem, som underskriver regningerne i kommunen, ved reelt ikke, hvad de skriver under på, hvilket heller ikke er lovligt, konstaterer Roger Buch.

Ekstra Bladet har bedt om et interview med Jacob Bjerregaard via en af hans to advokater.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Dækningsløs dokumentation

Roger Buch er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Foto: Hans Christian Jacobsen/Ritzau Scanpix
Roger Buch er forskningschef på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Foto: Hans Christian Jacobsen/Ritzau Scanpix
 

Kommunens undersøgelse konstaterer også, at det er 'fælles for mange regninger i relation til Byforum, at der foreligger meget lidt dokumentation på de betalte regninger.

Det har heller ikke været muligt i alle tilfælde, at finde dokumentation i kommunens arkiver for aftaler eller tilbud på de ydelser, som de tre millioner kroner er blevet brugt på.

'Der er således betalt regninger på et udokumenteret grundlag,' skriver kommunen i rapporten.

Om det konkluderer Roger Buch:

- Der må ikke betales regninger på et udokumenteret grundlag. Der er altså en række klare overtrædelser af kommunens egne interne regler, forvaltningsloven og forvaltningsretlige grundsætninger. Både organiseringen og betalinger er efter alt at dømme foregået ulovligt på indtil flere måder.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Seneste nyt

Partimoder Pia kan ikke slippe magten

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.