Borgmester-skandale: Nødråbs-ordning stemt ned

Enhedslisten i Fredericia forsøgte at indføre en whistleblower-ordning i 2019, men Socialdemokratiet stemte det ned. Nu skal indenrigsministeren undersøge ordningen på landsplan

Der er kommet flere klager over upassende adfærd mellem Fredericia-borgmesteren og kommunaldirektøren.

Socialdemokratiet i Fredericia med skandaleborgmester Jacob Bjerregaard i spidsen stemte i 2019 imod en ordning, så ansatte kunne råbe vagt i gevær.

Nu vil Enhedslisten på Christiansborg - efter at have læst advokatundersøgelsen fra Fredericia - have indenrigsministeren til at se på, om der kan gøres mere for at sikre mod lignende fejl i andre kommuner.

- Det er forstemmende at læse om den særbehandling, som den tidligere Fredericia-borgmester har fået. Den slags sager er med til at skabe mistillid til det kommunale demokrati og forvaltning, siger Enhedslistens kommunalordfører, Jette Gottlieb.

Skandale-borgmesteren: Sagen kort

 Afsløringer
- Borgmester i Fredericia Jacob Bjerregaard (S) trak sig i december sidste år.

- Dagen efter bragte Ekstra Bladet den første af mange kritiske artikler om Jacob Bjerregaard og Fredericia Kommune. Den handlede om 'uomtvistelig særbehandling' ved køb af borgmesterens luksusgrund fra kommunen. Jacob Bjerregaard pressede en embedsmand for at få grunden ifølge et notat, og fik senere ulovlig byggetilladelse, der sparede ham for 300.000 kr.

- Samtidig var borgmesterens udsigt sikret, mens naboerne blev ramt, da kommunen havde byggeplaner.

- Ekstra Bladet afslørede også, at borgmesteren hjalp sin kone til et topjob i kommunens havneselskab.

- Senest har Ekstra Bladet afsløret, at flere ansatte på rådhuset har klaget over et for tæt og upassende forhold mellem eks-borgmester Jacob Bjerregaard (S) og den hjemsendt kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

- Ekstra Bladet bringer også en video, hvor Jacob Bjerregaard og kommunaldirektøren danser tæt på en bar efter en julefrokost.
 

Undersøgelser
- Kommunen besluttede først at lave en intern undersøgelse af borgmesteren. Den blev senere udvidet med en advokatundersøgelse og mulighed for at interviewe personer. Resultatet blev fremlagt 12. marts. Også Ankestyrelsen har krævet en redegørelse.


Hjemsendelser
Kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe blev fritaget for tjeneste og sendt hjem i kølvandet på afsløringerne og kommunens egen granskning. Hendes hotelregninger granskes, og kommunen har nu meldt hende til politiet sammen med eksborgmester Jacob Bjerregaard.

Kommunens økonomi- og personalechef Tommy Abildgaard er også hjemsendt.

Derfor skal indenrigsminiser Kaare Dybvad (S) nu undersøge udbredelsen af såkaldte whistleblower-ordninger, hvor embedsmænd i kommunale forvaltninger kan hejse et flag uden repressalier.

- Om sagen kunne have været undgået, hvis Enhedslistens forslag om en whistleblower-ordning i Fredericia kommune fra 2019 var blevet vedtaget, er svært for mig at sige, siger Jette Gottlieb.

- Men jeg synes i hvert fald, at det er meget vigtigt, at vi får fokus på mulighederne for at medarbejdere, der oplever ulovlige beslutninger i den kommunale forvaltning kan få beskyttelse, hvis de vælger at råbe vagt i gevær, fortæller hun.

Artiklen fortsætter efter videoen ...

Et enigt Fredericia Byråd har på baggrund af en ekstern advokatundersøgelse valgt at overdrage flere forhold til politiet angående Jacob Bjerregaard.

Det drejer sig blandt andet om forløbet med den tidligere borgmesters byggegrund og byggetilladelse, samt spørgsmålet om mulig generel inhabilitet hos den tidligere borgmester og kommunaldirektør.

Samtidig indledes en fyring af kommunaldirektør Annemarie Zacho-Broe.

Ekstra Bladet konfronterede i december Jacob Bjerregaard med det omstridte grundkøb på Argentinervej.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?